Dansk Folkeparti vil være mere synligt

NYKØBING Der skal være bedre muligheder for at kende til Dansk Folkeparti Guldborgsund - også imellem valgene hvert fjerde år. Derfor har partiet sat gang i en række møder mellem politikere og borgere, partimedlemmer og ikke-medlemmer, og det begyndte tirsdag aften med et arrangement med titlen "Hvor skal vi hen med Danmark?".

- Partiet har fået en lang række udvalgsposter, og det er vigtigt at vide, hvad der sker. Det gælder både for borgerne i forhold til de forskellige udvalg, men også den anden vej. Vi skal som politikere holde os opdaterede, siger Jesper Blomberg, der er formand for børne- og skoleudvalget.

Han håber at se mennesker fra både eget parti og andre partier for at få en dialog, og møderne vil ikke kun finde sted i Salen i Rosenvænget, som det gjorde tirsdag aften.

- Vi tager også campingvognen med på Torvet og møder folk der, tilføjer han.

På gulvet i Salen gav folketingsmedlem og viceborgmester i Guldborgsund Kommune René Christensen en status på partiets syn på den politik, der lige nu føres i både ind- og udland samt i forhold til den kommende folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold 1. juni. Og så kom han selvfølgelig også ind på situationen i partiet, der har været småpresset siden formandsvalget 23. januar.

- Vi er gået fra at have 16 til 10 mandater efter formandsvalget, forklarede han, der ikke lagde skjul på sin undren.

- Det gik godt for partiet i dagene efter valget. Vi fik 3.000 nye medlemmer, mens et par hundrede valgte at melde sig ud. Men hvad der skete derefter i folketingsgruppen, forstår jeg ikke helt, siger han og tilføjer, at det kræver mindst 18.000 stemmer at komme i Folketinget.

- Det giver et stort ansvar i forhold til vælgerne. Og endnu mere mærkeligt er det, at det ikke var selve politikken, der var årsagen til afgangen, men personlige forhold.

De svære forbehold

Det var nu egentlig ikke skilsmisserne i Dansk Folkeparti, som de cirka 30 deltagere havde flest spørgsmål til. Det var derimod forsvarsforbeholdet og spørgsmålet om Danmarks deltagelse i en eventuel EU-hær, der fik mest opmærksomhed.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU's militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU's missioner.

Og sådan bør det forblive, mener Dansk Folkeparti.

- Jeg var med til at sende soldater i krig i Afghanistan efter angrebene 11. september 2001, og det var en enormt bevægende oplevelse. Flyene stod klar i lufthavnen i Karup, og vi vidste, at vi ved at trykke på den grønne knap ville komme til at sende unge, danske soldater i krig. Det var også med en viden om, at bombetogter ville komme til at koste civile liv. Den beslutning om at deltage i en krig skal ligge i Folketinget. Den skal ikke være i EU. For er det en stærk nok modstander, kan der komme en modreaktion, siger René Christensen.

Hvis danskerne stemmer ja til at aflyse forbeholdet kræver det - som situationen er lige nu - en ny folkeafstemning, før landets soldater vil blive sendt i krig som del af en EU-hær. Men partiet frygter, at den regel ændres på sigt og dermed afskriver et land suverænitet over egne soldater.

Samtidig forholder René Christensen sig nysgerrigt til, hvordan aftalen om at skrue forsvarsbudgettet op på to procent af BNP skal finansieres. For få dage siden vedtog regeringen, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative at øge forsvarsbudgettet med 18 milliarder kroner til i alt mere end 50 milliarder kroner om året.

Forligspartierne finder pengene ved at køre med et årligt underskud på budgettet.

En del af aftalen var også at gøre Danmark helt uafhængig af russisk gas. Og det er ikke så svært, da Danmark ikke modtager meget gas derfra, mener René Christensen.

- Til gengæld har vi masser af olie i Nordsøen, så i DF foreslår vi at skrue op for det, imens vi arbejder med den grønne omstilling. Det er netop en omstilling, og vi vil hellere have dansk naturgas end russisk.

Samtidig med de stigende gaspriser er priserne på benzin og diesel også på raketfart. Her mener DF, at man med fordel kan sænke afgifterne i en periode. Alternativt skabe et lukket system for en kortere periode og udnytte de penge, der sammen med de højere priser på fødevarer, benzin og diesel vil ende i statskassen, til at lave bundskattelettelser.