Friheden gør hele forskellen

I weekenden er der turnering i Maribo. Mogens Hemmingsen præciserer her et par regler forud for dagens træning. Foto: Anders Knudsen

I lokal badmintonklub organiseres træningen på en måde, så spillerne holder ved.

Offentliggjort Sidst opdateret

VÆGGERLØSE Hver tirsdag klokken 15 kan man høre det. Klangen af en ketsjer, der rammer en fjerbold. En hvinen fra sko, der skrider på gulv. Det er badmintonspillere i alderen 61 til 80 år, der mødes i Væggerløse Hallen.

Tove Møller Nielsen har været med, siden de kun var fem, tilbage i 2016. I dag er 36 tilmeldt.

- Jeg havde lige mistet min mand, og det efterlader én i et tomrum. 14 dage efter begravelsen lå der en invitation til badminton i min postkasse. Alle kunne komme. Jeg havde ikke spillet andet end havebadminton, men jeg er kommet her lige siden. Havde jeg vidst, at jeg ville blive så bidt af det, var jeg begyndt for længe siden, fortæller hun.

I en tid, hvor de klassiske idrætsgrene har svært ved at tiltrække folk, spørger man sig selv, hvorfor det går så godt i Væggerløse?

- Man er tilmeldt holdet, men er ikke forpligtet til at møde op hver gang. Skal man hente børnebørn eller ud at rejse, gør man bare det, forklarer Mogens Hemmingsen, der har startet tirsdagsholdet i Væggerløse Badmintonklub, og fortsætter:

- Det betyder meget, at man ikke er afhængig af hinanden, og så bliver det mindre låst.

Det er Mogens Hemmingsen, som er den store drivkraft på holdet, understreger Solveig Huge, der står for opvarmningen af spillerne.

- Han er fantastisk til at holde sammen på os. Han arrangerer julefrokost og turneringer. Han holder os til ilden, siger Solveig Huge, der har spillet badminton i andre klubber førhen.

- Men når vi gør det på den her måde, hvor vi roterer og møder flere nye spillere, bliver man også bedre, mener hun.

Det, Mogens Hemmingsen egentlig gør, er, at han gør det nemt at være med. Han er nemlig lidt af en organisator. Når holdet skal spille turnering i weekenden, er det timet og tilrettelagt helt ned til, hvem der kører med hvem, og hvornår de bliver hentet. Han har også sørget for professionel træning et par gange om året. Under coronanedlukningen samlede han holdet til gåture.

Det store engagement er da også blevet belønnet. Mogens Hemmingsen fik nemlig DGI's Ildsjælspris 2020.

Der er en ganske lille undervægt af kvinder på holdet. Foto: Anders Knudsen
Solveig Huge varmer forsamlingen op. Foto: Anders Knudsen
For nogle er det mest det sociale, der tæller, men andre spiller for at blive bedre og for at tvære hinanden ud, som en af dem formulerer det. Foto: Anders Knudsen
- Jeg har spillet, siden jeg var ung. Vi prøver at gøre vores bedste, men det er svært at aflægge unoderne, siger Bodil Haugaard. Foto: Anders Knudsen
Tove Møller Nielsen har ikke fortrudt, at hun greb ketsjeren og har været med siden begyndelsen. Foto: Anders Knudsen