FYRET ER SIKRET FOR FREMTIDEN

En smuk og varm sommerdag med dis i luften og cyklister på vejen. Nu kan også de se resultatet af over et års arbejde med Gedser Fyrtårn. Foto: Anders Knudsen

Det 220 år gamle fyr har fået en gennemgribende udvendig renovering og står rustet til fremtiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg kunne pille stål ud med fingrene.

Ordene sætter perspektiv på den forvandling, der er sket ved fyrtårnet i Gedser. I lidt over et år har man arbejdet på renoveringen af tårnet, der blev opført i 1802. Nu kan stålet ikke længere pilles ud med fingrene.

Flere cykelturister suser forbi ude på vejen. Alle drejer de hovedet efter fyrtårnet, der knejser råhvidt mod den blå himmel. Som en midaldrende dame, der lige har fået en ny hat. I baggrunden duver gule bygmarker over land helt ned til det blå hav. Det hele er drysset med dis og får scenariet til at ligne et akvarelmaleri.

Da Jesper Kern Hansen fra Søfartsstyrelsen ankommer til fyrtårnet, er det første gang, han ser det uden presenninger og delvist også uden stillads.

- Hold nu op, udbryder han, idet han står ud af sin Saab.

Stilladsarbejderne er i fuld gang med at afmontere det udvendige skelet, så fyrtårnet igen kan trone på Falsters sydspids. Foto: Anders Knudsen
Murværket var godt medtaget. Der var fugt og vand i både puds og det underliggende murværk. Foto: Søfartsstyrelsen

Jesper Kern Hansen er uddannet snedker, men arbejder i dag som bygningskonstruktør for Søfartsstyrelsen.  Det har han gjort i 25 år. Han har ansvaret for standen på alle Danmarks 179 fyrtårne. Det kom sig ikke af, at han var særligt interesseret i dem. Sådan endte det bare. Men der render nu alligevel lidt maritimt i hans årer.

- Jeg sejler selv og har da også været på skoleskibet "Danmark" som ung.

Jesper Kern Hansen er så småt begyndt at rydde op efter den store renovering, som alene har haft fokus på bevaring og sikring af den gamle bygning. Indvendig vedligehold må vente. Foto: Anders Knudsen

Langt og dyrt

Det må være begejstrende hver gang, et fyrtårn bliver fri af stillads og presenning. Men ramt af lidt lokalpatriotisme kan man ikke lade være med at mene, at fyrtårnet her er lidt særligt. Endda sekskantet. For Søfartsstyrelsen nok mest særligt på grund af den langvarige og omkostningsfulde renovering. Hvad der skulle have taget fire måneder endte med at vare lidt over et år. Prisen vil de helst ikke tale om.

- Men det har været dyrt, siger Jesper Kern Hansen.

Om det er dét værd? I hvert fald skal sådan et fyrtårn stadig lyse. Det har søfarten ønsket, og det har man besluttet. Også selv om mange i dag navigerer med hjælp fra GPS. Nogle fyr er dog blevet slukket. Andre, såsom Svaneke Fyr, er afhændet, ligesom alle fyrpasserboliger er solgt. Ved siden af Gedser Fyr er der også en nabo, der ejer den tidligere fyrpasserbolig.

- En meget rummelig fyr. Det kræver det, for vi har godt nok rodet, siger Jesper Kern Hansen.

Skubbe hatten af

Selve renoveringen af fyret er det en virksomhed fra Svendborg, der vandt udbuddet på. De har dog også brugt nogle lokale håndværkere undervejs, blandt andet en smed og tømrer. Og udefra set er resultatet absolut blevet godt. Dørene mangler fortsat maling, men det bliver først ordnet, når stilladset er helt væk. Det er ikke længere synligt, at facaden var sprækket hele vejen rundt på tredje etage.

- Man har brugt stålbjælker, for det har skullet holde cirka tre ton, da dækket over holder prismen og pæren. Det giver jo rigtig god mening. Problemet opstår, fordi man har ladet stålspærret gå langt ud i facaden. Så langt ud, at det kunne suge fugt til sig. Og når én millimeter stål ruster, siger man, at det udvider sig til én centimeter. Det var stort set ved at skubbe hatten af, fortæller Jesper Kern Hansen, der tidligere her i avisen har forklaret, hvordan renoveringen greb om sig, og at man ikke kunne forsvare lappeløsninger længere.

Og når stål, der er én millimeter, ruster, siger man, at det udvider sig til én centimeter.

Jesper Kern Hansen, bygningskonstruktør Søfartsstyrelsen

Stålspærret her var nærmest ædt af rust. Foto: Anders Knudsen
Et stålspær, der rakte for langt ud i facaden, trak fugt og rustede, så tårnet slog revner hele vejen rundt. Foto: Søfartsstyrelsen

- Vi har igennem mange år udviklet det princip, at vi hellere vil lukke et projekt ordentligt end at starte to halve, fortæller han.

Men hvor længe forventes det så, at Gedser Fyrtårn kan klare den?

- Altså vinduerne skal nok males igen indenfor 10 år, og facaderne skulle meget gerne kunne klare 15 år mere, så det bliver nok ikke i min tid. Men Søfartsstyrelsen er her jo én gang om året i forhold til lyset, så vi får at vide, hvis noget er galt.

Der bliver ingen officiel indvielse af Gedser Fyrtårn. Der har eksisteret en aftale om at åbne fyrtårnet for offentligheden fire dage om året. Men det ved Jesper Kern Hansen ikke noget om. Han ved noget om bygningens stand.

Han kender dog godt grunden til, at Danmarks fyrtårne ikke bare er åbne.

- De er jo i brug, og der skal ikke rykkes mange millimeter med en lyskilde, for at den rykker sig flere meter på afstand. Eller at folk ikke kan lade tingene stå. Det kan vi naturligvis ikke have. Og så er adgangsforholdene jo ikke helt nemme, understreger han.

Om Gedser Fyr

  • Fyrtårnet i Gedser - det sydligste i Danmark - stammer i sin oprindelige form helt tilbage fra 1802. Dengang trækulsfyret. I 1896 blev det petroleumsfyret, og fra 1943 har tårnet lyst med elektricitet.
  • Efter en storm i 1904 blev fyret bygget om, forhøjet og forsynet med ny teknik i 1905.
  • Fyrtårnet er 20 meter højt, og lyset er 26 meter over havoverfladen. Lyset kan ses 48 kilometer væk.
  • Fyret har i øvrigt været aktivt under hele den lange renoverings-periode.
- Jeg tror ikke, vi var kommet i gang med det, hvis vi havde vidst, at projektet ville blive så stort, siger Jesper Kern Hansen, bygningskonstruktør i Søfartsstyrelsen. Foto: Anders Knudsen
Dejlig udsigt til dansk sommerland og -vand. Foto: Anders Knudsen
Sådan ser den gamle lyskilde ud indeni. Foto: Anders Knudsen
- Vi skal selvfølgelig tænke frem og gøre det billigt, men vi har også respekten for bygningen og klimaet i forhold til, hvilke materialer vi bruger. Måske er noget billigere i indkøb, men mindre holdbart. Så skal vi jo ikke bruge det, siger Jesper Kern Hansen. Foto: Anders Knudsen
 Foto: Anders Knudsen