HUSVÆRT FOR UKRAINERE LANGER UD

Mange problemer og ingen svar.

Det er, hvad Torben Stjernholm i Aastrup på det nordøstlige Falster har oplevet, efter at han i marts stillede en bolig til rådighed for ukrainske kvinder og børn på flugt fra krigen.

Han føler, at han mange gange er gået forgæves for at få løst praktiske problemer. Og han synes, at myndighederne, især Guldborgsund Kommune, har siddet på hænderne og ikke hjulpet private, som ifølge ham yder en stor indsats for ukrainerne.

Derfor skrev han for en måned siden et brev, som han sendte til integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), lokale politikere og Folketidende.

Han har fået nogle svar tilbage, men ikke nogen, som han kan bruge til noget, mener han.

Klar med bolig

Krigen i Ukraine begyndte 24. februar, og det stod straks klart for Torben Stjernholm, at han kunne huse flygtninge, kvinder og børn, fra krigen.

- Mit stuehus er pænt stort, og der er en lejlighed på 90 kvadratmeter på første sal, som jeg udlejer, fortæller han.

Omkring 10. marts henvendte han sig til Guldborgsund Kommune og stillede lejligheden til rådighed. Men kommunen vidste ikke noget og henviste til Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, som henviste til hinanden, siger han.

I stedet meldte han sig på en facebookgruppe om husly til ukrainske flygtninge.

Privat hjælp

- 22. marts blev jeg kontaktet, og om eftermiddagen kom to unge piger med deres fire børn, siger han.

Mange private borgere kom derefter med tøj og legetøj til ukrainerne. Sågar et stort trælegehus dukkede op.

Det lykkedes også Torben Stjernholm at skaffe job til de to mødre hos selskabet Falsters Kyst, der blandt andet driver traktørstedet Pomle Nakke. Men de kunne ikke arbejde i Danmark uden opholdstilladelse, og den kunne de først søge i Næstved 10. april.

Kommune vil ikke

Fra første dag betalte Torben Stjernholm husleje og mange andre udgifter for ukrainerne, som ingen penge havde.

- Det var jeg også indstillet på at gøre, for kvinderne skal ikke betale, før de kan forsørge sig selv. Men kommunen betaler ikke sit, siger han.

Staten har givet kommunerne lov til at yde bidrag til privat indkvartering af ukrainere. Det har nogle kommuner, for eksempel Greve, gjort, og pengene kommer fra staten.

- Men Guldborgsund Kommune, der er socialdemokratisk, vil ikke yde bidrag til privat indkvarterede flygtninge. Dermed bliver kommunen sparet for mange penge, siger han,

Han er i øvrigt forarget over, at afgørelsen er truffet af politikere, som ifølge ham selv er godt lønnet.

Torben Stjernholm efterlyser også et samarbejde mellem kommunen og private udlejere.

- Men kommunen har ikke gidet lave et samarbejde eller holde et møde med private husværter, så vi kunne få at vide, hvad kommunen ville og kunne, siger han.

Ringede forgæves

Fra 10. april gik der derefter to måneder, hvor han mange gange ringede forgæves til Udlændingestyrelsen for at høre, om opholdstilladelserne var på vej.

- Fra starten sagde man fra officielt hold, at det skulle gå stærkt med opholdstilladelserne, så ukrainerne kunne komme i gang med et liv her i Danmark. Men det passede bare ikke, slår Torben Stjernholm fast.

Han føler her et stort svigt fra myndighederne, stat og især kommune.

- Det er uklart, hvad stat og kommune skal tage sig af. Vores socialdemokratiske borgmester sidder på hænderne, og det samme gør byråd og ledelse, står der i brevet.

Efter at brevet blev afsendt, har de to kvinder fået opholdstilladelse. Det skete 10. og 24. juni.

Men nu er nye vanskeligheder dukket op. For Torben Stjernholm må ikke lave en bagudrettet huslejekontrakt med kvinderne til den dag, hvor opholdstilladelserne kom, siger reglerne.

Læs også artiklen: "Borgmester forstår frustration"