- JEG TROR SAGTENS, MAN KAN DYRKE SOMMERHUSE I STEDET FOR ROER

GEDSER: Billig strøm, et sommerhusområde, arbejdspladser og en tydelig markering af, hvor stranden er.

Ønskerne til Gedsers fremtid var mange og meget forskellige, da der tirsdag aften var kaldt til arbejdende borgermøde i Gedser Idræts- og Medborgerhus.

Her bød formanden for bylavet, Ole Martinussen, velkommen, og inden længe stod det klart, at klimaøen ikke er den rene ønskeø. 

-Der er i øjeblikket fire erhvervstunge energiselskaber, som er interesserede, fortalte Martinussen.

Christian Schnegelsberg bor i Gedser og arbejder hos Scandlines. Han ville gerne vide, hvilke selskaber der var tale om.

- Jeg mener bare, at man gerne må være lidt kræsen med, hvem man sætter til det, så vi holder mest muligt på danske hænder eller generelt på flere hænder. Så kan vi bedre styre det, sagde han efterfølgende.

De fire erhvervstunge energiselskaber fik han dog ikke navne på.

Svært at ønske

Efter velkomsten, hvor det også fremgik, at Scandlines var en femte potentiel investor, trak Gedsers borgere i arbejdstøjet.

Men at svinge ønskestaven var ingen nem opgave. Det er tydeligt, at Gedser er det brændte barn, der skyr ilden, når det kommer til planer.

Deres erfaring er, at de ikke bliver til noget, så først var der ved flere af bordene brug for at runde historikken i en slags fælles bearbejdning.

Borgerne jonglerede også med forskellig fakta. Et sted var der 10 kilometer ud til møllerne, ved et andet bord hed tallet 7.

Nogle havde nej-hatten på. Det kommer aldrig til at ske, lød det.

- Men vi er nødt til at tro på et eller andet. Ellers kommer vi jo ingen steder hen, sagde en stor mand på den anden side af bordet.

- Jeg tror, det vil betyde en opblomstring, mente Tonny Pedersen, der er formand for foreningen "Bevar Gedser Odde".

Kvinden til venstre for ham mente dog ikke, det ville få stor nok betydning til, at man ligefrem ville ende med at skulle åbne en ny skole.

Alt imens debatten mellem de cirka 60 fremmødte bølgede frem og tilbage ved de otte borde, gik othellolagkager og oreo-kager flittigt rundt. Kage og kaffe var der nok af.

Sommerhuse fremfor roer

Blandt dem, der tidligere har ytret sig forbeholdent om klimaøen, var Flemming Friedstrup Lind, der driver Købmandsgården og altså er en af byens få erhvervsdrivende.

Om selve havvindmøllerne mente han, at der både kunne stilles krav om, at de ikke måtte slukkes, og at de var produceret så grønt som muligt.

Flemming Friedstrup Lind har tidligere luftet et ønske om et større sommerhusområde i området mellem selve byen og Gedser Odde.

- Jeg synes ikke, det skal være afhængigt af, om den klimaø kommer eller hvornår. Der kan nemt gå 8-10 år. Gedser har brug for, at der sker noget nu. Så kan man sagtens arbejde med planer om en klimaø alligevel.

Philip Rasmussen, arkitekt fra By og Landskab, mente ikke, at det nødvendigvis vil tage så lang tid at få tilladelse til øen.

Behovet og den politiske vilje mangler ikke, pointerede han og kvitterede for Flemming Friedstrup Linds input.

- Jeg tror sagtens, man kan dyrke sommerhuse i stedet for roer, lød det.

Begge var dog klar over én væsentlig forudsætning. Lodsejer Alex Unsgaards lyst til at blive bygherre eller sælge jord.

Vores måde

Når Gedser Bylaug og Philip Rasmussen har gennemgået borgernes ønsker, vil de tage det med til kommunen og derefter staten, så de lovpligtige undersøgelser kan gå i gang.

- Det her er vores måde at byudvikle Gedser på. Lur mig, om ikke de møller kommer alligevel. Vi kan ligeså godt få mest muligt ud af det. Og vi skal være med, når investorerne forhandler med kommunen, understregede Ole Martinussen kort før, flere borde begyndte at bryde op efter et par timers ideudvikling.

Også fra Sydfalster Turist- og Erhvervsforening, STEF, var der fremmøde.

- Jeg er imponeret over, at så mange dukker op, men for nuværende mangler jeg stadig at kende mere til projektet, før at jeg kan udtale mig om det på vegne af STEF, sagde næstformand Lillian Glistrup.

Mere fakta var i det hele taget efterspurgt.

Derfor spurgte Folketidende Philip Rasmussen og Ole Martinussen om, hvor langt ude klimaøen skulle ligge?

- Det bestemmer borgerne vel. Det er deres udsigt, mente Philip Rasmussen.

- Men den kommer næppe længere ud end her, sagde Ole Martinussen og udpegede Kadetrenden på et kort.

Ikke kun havvindmøller

For ham vil det ikke være nok med vindmøller.

- Det genererer ikke mange arbejdspladser, når først det er etableret. Er der 21 på Ørsted? Vi skal have noget, så der er jobs til både mænd og kvinder.

Det er her, han mener, et power-to-x-anlæg kommer ind i billedet. Fra sådan et anlæg bruger man strømmen fra de mange møller til at producere grøn brændsel såsom ætanol eller brint.

Ifølge Philip Rasmussen er det lykkedes Nakskov at tiltrække 420 nye arbejdspladser, hvor størstedelen har den grønne strøm som forudsætning for at have etableret sig der.

Om den 1.000 hektar store klimaø ud for Gedser kan realiseres hurtigt, og hvad det får af betydning for Gedsers fremtid, må tiden vise.

Næste borgermøde om emnet bliver 2. november i Gedser Idræts- og Medborgerhus.