Kommuner kan ikke hjælpe ukrainere - endnu

Østre Skole skal efter planen fungere som et ind- og udslusningscenter for ukrainske mennesker på flugt. På billedet er Region Sjælland i gang med at fjerne sit covid-19-vaccinecenter fra underetagen. Foto: Maria Glasius Lange

Søger ukrainere ikke asyl i Danmark, betragtes de som turister.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Flere end en halv million ukrainere er flygtet, og nogle af dem har allerede krydset grænsen til Danmark. Her tager borgere og kommuner imod dem med åbne arme, og de kan tilbydes alt fra vandrerhjem til sportshaller, private ejendomme og nedlagte plejecentre og skoler som midlertidige opholdssteder.

Men der er en udfordring. I og med, at ukrainerne er europæiske borgere, betragtes de i teorien som turister, når de kommer til Danmark. Altså en type gæster, som normalt selv sørger for indkvartering og bespisning.

Og selvom de ukrainere, der flygter fra krigen, er i en helt anden situation, må kommunerne ikke hjælpe dem. For i og med, at mange af dem ikke søger asyl til at starte med, og derfor ikke har flygtningestatus, har kommunerne heller ikke et tilstrækkeligt stærkt lovgrundlag til at tage imod dem, som ikke umiddelbart har familie eller venner at bo hos.

Det forklarer kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, Søren Bonde.

- Der er en manglende lovhjemmel i forhold til, at de som EU-borgere betragtes som turister. Men det seneste, vi har hørt fra Folketinget, er, at de prøver at skaffe lovhjemmel i dag og i morgen.

Bor hos bekendte

Guldborgsund var en af de første kommuner, der besvarede en forespørgsel fra Udlændingestyrelsen på, om man havde ledige bygninger, der kunne rumme flygtninge.

Og det var der ikke den store tvivl om. Østre Skole i Nykøbing vil skulle benyttes som et ind- og udslusningssted, hvor folk højst opholder sig i 24 timer.

Et nu nedlagt plejecenter i kommunen kan samtidig bruges til at huse mennesker i længeret tid, siger Søren Bonde.

Begge steder kan rumme 100 personer eller derover. Samtidig arbejder kommunen på at skaffe håndklæder og andre almindelige fornødenheder, og i den forbindelse har kommunaldirektøren et budskab til de mange, mange lokale, der ringer og spørger, hvordan de kan hjælpe med at huse flygtninge.

- Vi vil gerne kvittere for de mange henvendelser om at tilbyde overnatning til ukrainere på flugt. Vi skal som kommune kvittere med de store steder. Har man selv et sted, hvor der er plads til et par overnattende, så skal man henvende sig til Udlændingestyrelsen eller Røde Kors.

Det samme gælder, hvis man gerne vil hjælpe med dyner, tæpper og så videre.

- Beredskabet på Lolland og Falster har allerede til 1.000 overnattende. Vi arbejder samtidig på at skaffe mere. Men vi har ikke ressourcer til at have folk stående for at sortere i det, der kommer ind.

- Vi indkøber det nødvendige hos kommunens leverandører, siger han og tilføjer, at Fælleskøkkenet er blevet bedt om at levere fuldkost til de personer, som kommunen eventuelt skal hjælpe.

Tirsdag eftermiddag skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet på Twitter, at foreløbig 22 ukrainere har søgt asyl. Nogle af dem har opholdt sig i Danmark før den russiske invasion. Men de fleste vælger at bo hos venner og familie.

Udlændingestyrelsen har knap 1.000 stående sengepladser til ukrainere, der søger asyl. Hvis det bliver nødvendigt, kan de opskalere til omkring 3.000 sengepladser, og det er først herefter, at det bliver nødvendigt for kommunerne at træde til med bygninger til asylansøgere, meddeler styrelsen til DR.

I Guldborgsund har man vurderet, at der kan gå nogle dage, før det bliver aktuelt.

- Men på den anden side har borgere fra Vordingborg hentet personer i Ukraine og kørt dem hen foran rådhuset. Den situation kan vi selv stå i, så vi har fået travlt, siger Søren Bonde.