Man skal elske børn for at lære dem noget

horreby Egentlig blev Bente Bondes interesse for at undervise tændt, da hun i 1973 kom ud som forpraktikant på Skolen ved Guldborgsund, som var en skole for udviklingshæmmede.

- Det var spændende at lære dem noget, så der var ikke andet at gøre for mig, end blive lærer, fortæller hun. Hun fik plads på Vordingborg Lærerseminarium og blev færdig der i 1982.

Altså for 25 år siden. Og præcis 1. september samme år begyndte hun som lærer på Møllebakkeskolen.

Hvor hun i øvrigt selv har gået.

At det blev Møllebakkeskolen, som er en almindelig folkeskole, og ikke en skole for udviklingshæmmede, var tilfældigt. Dengang var det nemlig ikke så nemt at få job som lærer, som det er i dag.

Og hun har ikke fortrudt:

- Jeg synes, det er en god skole med nogle søde børn og nogle gode forældre. Og så er her en god ledelse og nogle usædvanligt gode kolleger, og det betyder alt, siger hun.

Elever svære at imponere

På 25 år har lærergerningen som sådan ikke ændret karakter. Men man skal som lærer være mere kreativ i dag for at fange børnenes interesse:

- De er mere ukoncentrerede og sværere at imponere så at sige. Tidligere var det sådan, at de blev helt vildt duperede, hvis jeg sagde, at i dag skal vi se en videofilm. I dag er de nærmest ligeglade med en videofilm. Men jeg kan stadig fange deres interesse ved at læse højt, fortæller Bente om de helt små elever, som for eksempel den 1. klasse, hun lige er begyndt med.

I sine år på Møllebakkeskolen har Bente Bonde undervist i alle fag og på alle klassetrin. Favoritfagene er dog tysk og dansk - og til Bentes store glæde er hun i dette skoleår også blevet skolebibliotekar. Og det passer fint, for hun holder meget af at læse:

- Jeg er noget af en læsehest. Jeg har altid læst stakkevis af bøger - også børnebøger.

Så Bente kan sagtens anbefale lånerne på skolebiblioteket, hvilke bøger, de skal låne.

Når hun skal læse voksenbøger er det gerne romaner. På tysk.

Som lærer er hverdagen fuld af oplevelser. Dagene er aldrig ens. Måske er det derfor, Bente Bonde ikke kan komme med et entydigt eksempel på den bedste oplevelse, hun har haft i de 25 år.

Til gengæld tøver hun ikke, når hun skal svare på, hvad der har været den værste:

- Det er det medieshow, der kører. Den nedgradering af mig og mit job. Det irriterer mig grusomt, at andre, der måske ikke har så meget forstand på det, skal fortælle mig, hvad jeg gør forkert, siger hun.

Og fortsætter:

- Vi sidder jo med den største ressource - vores børn. Så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke hellere støtter og hjælper i stedet for at skære ned.

Hun stiller sig også aldeldes uforstående over for undervisningsminister Bertel Haarders (V) indførelse af flere tests i folkeskolen.

- Jeg har da altid testet mine elever. Ellers kan man da ikke undervise, hvis man ikke ved, hvilket niveau eleverne er på, siger hun.

Du skal elske eleverne

En kompetent lærer, som de fleste forældre vil være glade for at overlade deres lille Emma eller Viktor til. Det er det indtryk, der fæstner sig allerede efter få minutters interview med Bente Bonde.

Og der er ingen tvivl om, at Bente Bonde er en lærer, der godt kan lide at undervise. Og som godt kan lide børn.

- Som lærer skal du kunne lide børn, uanset hvad og hvor de kommer fra. Hvis ikke du elsker dine elever, kan du ikke lære dem noget. De skal mærke, at de er dig vedkommende. Og så skal man kunne improvisere, for man ved aldrig hvad der sker, når man træder ind i klasselokalet.

At Bente Bonde elsker sine elever, er der ingen tvivl om.

For hende er de ?uvorne unger? altid dem, der rører hendes hjerte, og som kommer ind under huden.

- Det er ikke de søde og stille elever, men derimod dem, der skal kæmpes lidt med, der bliver tilbage i hukommelsen.

Bente Bonde fejrer dagen med en reception på skolen og under private former.