Når Guldborgsund tager imod

Østre Skole har hidtil huset flygtninge fra Ukraine i et transitcenter, men behovet ændrer sig, og flere kommer til at skulle blive lidt længere. Det vurderer Dansk Folkehjælp. Foto: Claus Hansen.

Private åbner dørene, og kommunen forbereder sig på flere flygtninge.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND: Trangen til at handle er stor, når billederne af ukrainere på flugt toner hen over diverse skærme. Danskundervisning, tolkebistand, madlavning, husly og donationer.

Det private initiativ går hurtigt, og mange byder sig til.

Det har Nina Olczak, der koordinerer transport af flygtninge mellem Danmark og Polen, bidt mærke i.

Hun kan fortælle, hvordan viljen til at hjælpe er stor, men også nogle gange meget specifik.

- Jeg har oplevet, at folk gerne vil tage imod flygtninge, men for eksempel kun børn op til en vis alder. Det kan godt forklares med, at man selv har børn i den alder, men det fungerer bare ikke sådan, at man kan stille krav til det, siger Nina Olczak, der også minder om, at privat indkvartering er en stor forpligtelse.

- De får ikke ret meget støtte til det, og der kan være tale om flygtninge med krigstraumer. De har brug for stabilitet. De vil nok også have glæde af at være sammen med andre i samme båd. Og selv om danskerne åbner deres hjem og har hjertet på rette sted, så har mange brug for en mere permanent løsning end et værelse i et par uger, forklarer hun.

Selv om danskerne åbner deres hjem og har hjertet på rette sted, så har mange brug for en mere permanent løsning end et værelse i et par uger.

Nina Olczak, koordinerer transport af flygtninge fra Polen til Danmark

Stor respekt for privates indsats

Som man har kunnet læse i Folketidende, har Guldborgsund Kommune netop besluttet at omkonvertere 50 af transitcentret på Østre Skoles 300 pladser, så flygtninge kan få en mere permanent løsning end de 48 timer, man hidtil har kunnet opholde sig her.

I forhold til det private initiativ understreger kommunaldirektør Søren Bonde, at borgere med et stærkt engagement binder et samfund sammen, også når der kommer folk til kommunen.

- Vi har stor respekt for, at folk vil huse flygtninge. Det er ikke noget, vi blander os i som kommune eller kan have et synspunkt omkring. Det må den enkelte selv vurdere.

Det er ikke noget, vi blander os i som kommune eller kan have et synspunkt omkring.

Søren Bonde, kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune

Udover omkonvertering til 50 længerevarende løsninger er en arbejdsgruppe fra Guldborgsund Kommune i gang med at undersøge kommunens bygningsmasse i forhold til at indkvartere flere flygtninge.

- Vi vil også invitere de lokale boligselskaber med i arbejdet omkring det, siger Søren Bonde.

Fuld tryk på

Det er Dansk Folkehjælp, der har stået for at stable faciliteter på benene på vegne af Guldborgsund Kommune.

Generalsekretær Klaus Nørlem vurderer, at der bliver brug for mere bygningsmasse inden længe, fordi flygtninge vil søge ophold efter den nye særlov for ukrainske flygtninge, der behandler opholdstilladelser hurtigere end det traditionelle asylsystem.

- Man vil gøre, hvad man kan for at tilgodese ønsker om at komme til et særligt område. Men myndighederne tager også højde for kapacitet. En kommune som Dragør har for eksempel en meget lille ledig bygningsmasse sammenlignet med Guldborgsund, forklarer Klaus Nørlem.

Dansk Folkehjælp har haft mange henvendelser fra kommuner i løbet af ugen, efter integrationsminister Matthias Tesfaye (S) meddelte, at Danmark skal indstille sig på at tage imod 100.000 flygtninge fremfor 20.000.

- De spørger, om vi hjælper med sådan en opgave, og vi fornemmer, at der fra alle sider er fuld tryk på lige nu.

De spørger, om vi hjælper med sådan en opgave, og vi fornemmer, at der fra alle sider er fuld tryk på lige nu.

Klaus Nørlem, generalsekretær Dansk Folkehjælp