Nyt skridt skal tages i havneudviklingen
De sidste kontrakter hos virksomheder i den sydlige ende af industrihavnen udløber ved årsskiftet til 2022. Derfor er det oplagt at begynde havneudviklingen i den ende, mener lokale politikere. Og allerede i foråret 2021 forsvinder det blå hegn flere steder i den sydlige ende. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Det er tid til at tage det næste skridt i udviklingsplanerne for industrihavnen. Som hjælp får politikere viden fra en kommune, der har gode erfaringer med lignende projekt.
NYKØBING Forberedelserne til en stor udvikling af Nykøbing Havn er nået til et punkt, hvor et grundlæggende valg for den videre proces skal træffes: Skal Guldborgsund Kommune være grundejer og udvikler af projektet, eller skal kommunen gå ind i et partnerskab med en eller flere store investorer og etablere et udviklings- og eksekveringsselskab?
Beslutningen forventes truffet ved økonomiudvalgets møde i december, og derfor fik udvalget ved sit novembermøde forleden hjælp til at træffe beslutningen.
Gæsterne var borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S), og direktøren for Sønderborgs Havneudviklingsselskab, Henrik Skourup Hansen.
Her har man arbejdet i et partnerskab med lokale virksomheder, og selv om det har taget 19 år for kommunen at komme nogenlunde i mål med projektet, ser man allerede, at projektet tiltrækker arbejdspladser, et universitet og en masse ny kultur til, som man ikke havde i forvejen.
- I løbet af de 19 år har der i kommunen været en del interne kampe med hensyn til udseende, udvikling og en finanskrise. Men politikerne har stået sammen om planen, og nu er den realiseret. Man formåede at lave et fællesskab med erhvervslivet og befolkningen om at få udviklet planen, og i dag føler rigtig mange ejerskab for det, siger Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (G).
Forskellen på de to kommuner er, at Sønderborg har en rig onkel i form af Danfoss, påpeger han.
Virksomheden har besluttet sig for altid at have sit hovedkontor på Als, og man har derfor både medvirket til projektet med en solid pengetank og entusiasme.
- Der hvor vi til gengæld kan sammenligne os er, at begge kommuner bor lidt i kanten af Danmark. Kommunen ligger også tæt på Tyskland ligesom os. Ser man bort fra, at der er vand imellem Gedser og Rostock, så er der et stort universitet i Rostock, som man på sigt kunne samarbejde med, siger John Brædder.
Og nu er det altså tid til en politisk debat om, hvilken retning man tager, og hvem der i så fald skal deltage, siger borgmesteren.
- Vi har måske ikke én stor virksomhed som Danfoss, men vi vil godt kunne finde flere lidt mindre virksomheder, der brænder for Guldborgsund. Vi skal vælge et projekt, der er realisérbart for både erhvervsliv og borgere. Og det vil nok ligge mest til højrebenet, at stærke, lokale virksomheder deltager.
Virksomheder kan godt støde til undervejs. Men hvis vi vil sikre, at en masterplan er investorparat, så virker det altid godt, at der også er investorer med fra begyndelsen sammen med den kommunale deltagelse, siger han.
Ser man på, hvad Sønderborg har skabt på sin havnefront, bliver man næsten blæst bagover, mener borgmesteren og nævner attraktioner som et hotel, kulturliv, restauranter og et p-hus.
- Man har formået at lave havnefronten på en måde, så det er hele kommunens. Og det er virkelig vigtigt, når man tager fat på sådan et projekt. For det kan ikke undgås, at der skal bruges nogle skattekroner på det, selv om hovedparten gerne må komme som eksterne midler, siger John Brædder.
Og Ole K. Larsen (V) er enig.
- Erfaringerne fra Sønderborg viser, at offentlig adgang til et udsigtspunkt, som giver mulighed for at se byen fra oven, i høj grad er medvirkende til at sikre folkelig opkastning til projektet - det bør vi medtænke i omdannelsen af vores havneområde, siger Ole K. Larsen.
Han støtter også op om en selskabsmodel, hvor private investorer er med i projektet og dermed ikke påvirker kommunens anlægsloft.
- Derved vil investeringer i havneområdet ikke have negativ indflydelse på vores muligheder for at investere i skoler eller andre anlæg i kommunen.
René Christensen fra Dansk Folkeparti mener, at Sønderborgs projekt viser, at udvikling trækker meget med sig. Blandt andet en del tilflyttere med en længere uddannelse.
- Sønderborgs udfordring var - tilbage i 2001, da projektet gik i gang - at det var en kommune i tilbagegang. Vi er også i tilbagegang på den måde, at folk flytter væk. Jeg tror egentlig, at virksomhederne er ligeglade med, hvor de ligger geografisk. Bare de er et sted, hvor de kan få fat i arbejdskraften. Og det kræver attraktive boligområder som for eksempel vores havn, siger René Christensen.
Simon Hansen (S) tog til sig, at det kan være klogt at lave en langsigtet plan for, hvordan hele havneområdet skal se ud. Også selv om at det kommer til at tage tid, før alle kontrakter er udløbet for de forskellige virksomheder:
- Konjunkturerne kan svinge undervejs. Det oplevede de i Sønderborg, og derfor kræver det en langsigtet plan og tålmodighed.
Seneste artikler
Tom og lokalsamfundet sendte en redningskrans og fik et nyt hus tilbage
Kontrol udløste adskillige sigtelser
Vandet var populært hos årets studenter
NFH-træner ser muligheder for at gå videre
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring