Kaffeklubben, der består af lokale folketingspolitikere, har et forslag til, hvordan man både kan skabe udvikling i kommunerne, samtidig med at man - på sigt - får mere natur. Her ses Stine Pilt (K), Kasper Roug (S) og René Christensen (DF). Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Lokale folketingskandidater ønsker en ny diskussion om de mange naturbeskyttelseslinjer.
NYKØBING: Et tykt lag af siv vejrer smukt i vinden mellem vandet i Guldborgsund og et bælte af lave træer ved siden af Nordre Bådelaug.
Men på den anden side af træerne - cirka 10 meter fra vandet - ligger dyrkede marker tilhørende Ny Kirstineberg Gods.
- Man kan måske godt diskutere, hvor meget natur der i virkeligheden ligger her, bemærker René Christensen, Dansk Folkeparti.
Ved siden af ham står Kasper Roug, der stiller op til Folketinget for Socialdemokratiet i Lolland-kredsen, og Stine Pilt, der stiller op for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund-kredsen.
Det har i årevis været et ønske for Guldborgsund Kommune at få en dispensation fra kystbeskyttelseslinjen til at kunne etablere boliger på en del af arealet tættest på kysten.
Annonce
Hvis der skal bygges boliger ved kysten på Ny Kirstinebergs marker, skal sivene bevares, ligesom at der skal sikres offentlig adgang. Der vil ikke blive tale om haver, der går helt ned til vandet, understreger politikerne. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Vi vil kompensere for den natur, der forsvinder. Som udgangspunkt med halvanden gang så meget natur, men måske endda dobbelt så meget.
Kasper Roug, MF, Socialdemokratiet
Godsejer Axel Castenchiold får ugentligt henvendelser fra personer, der gerne vil bo på hans jord med udsigt over vandet.
Men fordi at arealet lige netop ligger uden for byen, er der en 300 meter lang kystbeskyttelseslinje, der spænder ben for det håb.
Kræver ny natur
Det er her, at Kaffeklubben vil sætte ind, hvis medlemmerne altså vælges til Folketinget.
- Ny Kirstineberg er lidt en case på et generelt fænomen, vi skal kigge på. For det fylder rigtig meget i et område som vores med mange beskyttelseslinjer, og det er en udfordring, siger Kasper Roug og nævner beskyttelseslinjerne for både skov, strand, kyst, mindesmærker, sø og å og kirker.
- Så er der bare ikke meget tilbage.
Men ingen af de tre politikere ønsker at tage fra naturen uden at give tilbage.
For selv om beskyttelseslinjerne i nogle tilfælde kan diskuteres, er der en årsag til, at man har skabt dem.
- Vi vil kompensere for den natur, der forsvinder. Som udgangspunkt med halvanden gang så meget natur, men måske endda dobbelt så meget, tilføjer Kasper Roug.
Annonce
Det natur vil blot blive etableret et andet sted i kommunen. Som man ser det med folkeskoven i Sakskøbing og kæmpeskoven i Bøtø.
Ikke en tysk model
Kigger man længere sydpå mod de tyske kyster, der grænser op mod Østersøen, er der stort set ingen begrænsninger for, hvor eller hvad man kan bygge.
Sådan skal det ikke være i Danmark, understreger René Christensen.
I provinskommuner over hele landet stopper udviklingen på grund af regler, der er gode, men også svære at bøje. Nu sidder vi her med repræsentanter fra tre partier. Bliver vi valgt ind, vil vi arbejde for, at det her bliver en metode til at skabe vækst i hele Danmark - og også i provinsen.
René Christensen, MF, Dansk Folkeparti
Forslaget skal gå på, at Folketinget vedtager en projektpulje, hvor man udvælger 10-15 konkrete og meningsfulde projekter, som kommuner landet over har sendt ind.
En del af projektbeskrivelsen skal gå på, hvordan man kompenserer for den natur, der fjernes.
- De kommunale projekter skal ikke være på bekostning af naturen. Det skal være et spørgsmål om, at man lægger natur til, siger Kasper Roug og suppleres af Stine Pilt:
- Vi er meget enige om den her pragmatiske tilgang til, at det drejer sig om få projekter. For vi vil gerne have have natur og passe på den. Derfor skal vi nøje overveje, hvordan der bliver plads til både udvikling og til, at vores børn og børnebørn også lever i natur, når de er voksne.
Et trækplaster uden lige
Selvfølgelig er det muligt at udvide Nykøbing ind mod land fremfor ud mod kysten.
Annonce
Men nu er det bare kysten, der er mest attraktiv for mulige tilflyttere, konstaterer René Christensen.
- Vi mangler læger og sygeplejersker på vores sygehus, fordi det ikke er attraktivt nok at bo her. Hvis vi får lavet en fantastisk lokalplan lige derovre, hvor der kan bygges 150 boliger, og alle ovenikøbet kan se vandet, fordi grunden er skrående, så kan det blive et trækplaster uden lige. Den her problematik er ikke unik for Guldborgsund. I provinskommuner over hele landet stopper udviklingen på grund af regler, der er gode, men også svære at bøje. Nu sidder vi her med repræsentanter fra tre partier. Bliver vi valgt ind, vil vi arbejde for, at det her bliver en metode til at skabe vækst i hele Danmark - og også i provinsen, siger han og tilføjer:
- Vi vil gerne kunne skabe væksten selv og så have mindre i udligning, men det bliver vi lige nu bremset i.
I 2021 inviterede Guldborgsund Kommune og godsejer Axel Castenchiold den daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på besøg for at få en dispensation til at etablere boliger på arealet. Besøget førte dog ikke til noget.
Seneste artikler
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Nu er Kun For Forrykte festival skudt i gang
Se videoen: Stort amerikansk fly fløj lavt henover Lolland og Falster
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland