Præsten fik corona med hjem fra efteruddannelse

STUBBEKØBING Familien Nørgaard Scheving har det godt igen. Men i to uger var ægteparret Jacob og Rosa trods deres unge alder slemt syge af coronavirus.

Deres fireårige søn, Niels Erik, var også smittet, men slap for symptomer. Lillesøster Rigmor på tre måneder har sandsynligvis også været smittet, men blev ikke testet og havde heller ikke symptomer.

Efter at være kommet nogenlunde til kræfter igen sidder Jacob Nørgaard Scheving tilbage med en følelse af, at coronavirussen er så lunefuld, at den er svær at blive klog på.

- Den er faktisk en gåde for mig. Det virker, som om det er meget held og uheld, der styrer, hvem der bliver smittet, konstaterer 30-årige Jacob Nørgaard Scheving, der er sognepræst i Stubbekøbing og Maglebrænde.

Han og 27-årige Rosa har indvilliget i at fortælle om familiens coronaforløb for at være med til at afmystificere sygdommen.

- Alle har været forstående og nysgerrige på den venlige måde overfor os. Men der kan godt være en ikke så rar tone i coronadebatten, når folk diskuterer, om corona er noget, vi skal tage alvorligt eller ej. Den tone og det medfølgende tabu vil jeg gerne være med til at modarbejde, fortæller Jacob Nørgaard Scheving.

Smittet på kursus

Han er ikke helt sikker på, hvor coronasmitten fandt ham. Men sandsynligvis var det på et éndags efteruddannelseskursus i København, som Jacob Nørgaard Scheving deltog i en torsdag i midten af november.

- Vi var 15-20 deltagere, der skulle lære om inklusion i konfirmandundervisningen. Jeg synes, at forholdene omkring kurset var gode set med corona-øjne. Der var håndsprit, mundbind, visirer og god afstand mellem os. Vores mad blev portionsanrettet, og alle opførte sig mig bekendt fornuftigt. Måske var lokalet, når jeg tænker tilbage, lige i underkanten størrelsesmæssigt, men mens jeg var der, følte jeg, at der var styr på forholdsreglerne, fortæller Jacob Nørgaard Scheving.

Fredag gik han til et middagsmøde med sine kolleger fra kirken, og om aftenen mødtes Jacob med et par kammerater til en bytur i hovedstaden.

Da han lørdag var hjemme i Stubbekøbing igen, tilbragte han det meste af dagen i selskab med sine forældre og bedsteforældre, mens han var plaget af en blanding af tømmermænd og - viste det sig - begyndende corona-symptomer.

- Faktisk troede jeg, at det bare var voksenmandstømmermænd, jeg havde efter byturen. Jeg havde ondt i kroppen og hovedpine. Jeg følte mig varm, men havde ikke feber, fortæller Jacob Nørgaard Scheving, som natten til søndag begyndte at nære mistanke til, at det ikke kun var tømmermænd, der var på spil.

Søndag morgen meldte han sig syg fra dagens gudstjenester, blev coronatestet og gik i isolation.

Et par timer inden hans testsvar tikkede ind på sundhed.dk mandag middag, fik Jacob Nørgaard Scheving en mail fra kursusledelsen om, at der var konstateret smitte på kurset. Hans egen test var også positiv, og Jacob Nørgaard Scheving gik i isolation i et lille værelse derhjemme i håbet om at undgå at smitte sin hustru, Rosa, og deres to små børn. Uden held viste det sig senere.

Første test var negativ

Mens Jacob isolerede sig, passede Rosa de to små og mærkede symptomerne komme snigende. Hun og Niels Erik blev begge testet og fik i første omgang et negativt svar. Først ved den anden test blev det bekræftet, at de begge var positive.

- Det er derfor, at det er så vigtigt, at man får taget to test med nogle dages mellemrum. Hvis jeg havde stolet på den første, havde Niels Erik og jeg nået at smitte rigtig mange, fortæller Rosa Nørgaard Scheving.

Hun var dog ikke spor i tvivl om, at hun var smittet, da svar nummer to endelig kom.

- Jeg var meget svimmel. Det føltes, som om mit blodtryk faldt pludseligt, uden at det reelt skete. Jeg fik voldsomme, men kortvarige hovedpiner med jævne mellemrum, og min smags- og lugtesans forsvandt fuldstændig. Jeg havde hoste og stoppet næse, men ingen feber, forklarer Rosa Nørgaard Scheving.

Begge børnene slap gennem smitten uden spor af symptomer.

Superspreder

Jacob Nørgaard Scheving blev senere ringet op af kursusarrangøren, der kunne fortælle, at cirka halvdelen af deltagerne var konstateret smittet. Dermed var kurset i inkluderende konfirmandundervisning blevet en såkaldt superspreder-begivenhed.

- Det var lidt træls. Måske skulle kurset - set i bakspejlet - være holdt digitalt, konstaterer Jacob Nørgaard Scheving, der for en sikkerheds skyld har meldt sit smittetilfælde som en arbejdsskade. For én ting var de to ugers sygdom, som familien har lagt bag sig nu. Men tilbage er senfølger, som parret ikke er fri af endnu.

- Både Rosa og jeg er stadig meget trætte. Vi har et lille barn, så der er jo noget natterend, men vi er mere trætte, end vi plejer at være. Jeg har også stadig en rest af smerte i kroppen og trykken for brystet. Min smags- og lugtesans er også stadig påvirket. Da det var værst, smagte kaffen som et askebæger, fortæller Jacob Nørgaard Scheving, mens Rosa konstaterer, at hun stadig helt mangler både sin smags- og lugtesans.

- Jeg bliver også stadig let svimmel og må sætte mig ned. Jeg tør ikke køre bil endnu, og jeg er bekymret for, hvordan det skal gå, når jeg skal tilbage på job efter min barselsorlov, fortæller Rosa Nørgaard Scheving, der arbejder som sygeplejerske på Køge Sygehus.

Jacob Nørgaard Scheving nåede ikke for alvor at blive bange for sit eget eller familiens helbred under sygdommen, men senfølgerne foruroliger ham.

- Hvad kan det ende med? Det er en utryg fornemmelse, konstaterer han.

Tunge opringninger

Til gengæld bekymrede det ham meget, hvem han kunne have nået at smitte, inden han vidste, at det ikke var tømmermænd, han havde med hjem fra København.

- Jeg var både sammen med mine forældre, mine bedsteforældre, mine kammerater og et par kolleger i dagene efter kurset. Det havde jeg det rigtig, rigtig skidt med, understreger Jacob Nørgaard Scheving, som i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed brugte en del af sine sygedage på at ringe rundt til kontakter, han måske kunne have smittet.

- Det tog meget tid i de første dage, og det er en lidt tung opgave, når man har det virkelig skidt samtidig. Men det værste var risikoen for, at jeg havde smittet nogen, fortæller Jacob Nørgaard Scheving, der blev meget lettet over resultatet, da det kom. Ingen af de mennesker, han havde været sammen med, blev testet positive.

- Det var jo dejligt! Men også tankevækkende. Jeg kan ikke lade være med at undres over, hvordan halvdelen af et kursus, hvor man passer så godt på, bliver smittet. Mens ingen af mine nære kontakter - bortset fra min allernærmeste familie - bliver smittet. Det understreger, at det er en lunefuld virus, som ikke er til at blive klog på. Der er meget held og uheld iblandet, mener Jacob Nørgaard Scheving.

Hans opkald til venner, kolleger og familie blev taget godt imod trods det kedelige budskab om, at de muligvis var smittede.

- Det er rart at blive taget godt imod, når man ringer med sådan en besked. Man kan jo godt bekymre sig for at blive mødt med ærgrelse eller irritation over, at man nu skal forholde sig til det. Og så er der jo den offentlige debat, der er præget af meget skarpe og uforsonlige holdninger, siger Jacob Nørgaard Scheving.

Opmuntring

Under de to ugers sygdom glædede familien sig over at mærke varme og hjælp fra venner og familie, der gav en hånd under isolationen.

- Folk var søde til at hente daglig- og apotekervarer til os, og da vi løb tør for foder til vores høns, var der straks en venlig sjæl, der også hentede det for os. Mine forældre kom med et juletræ, som de satte på trappestenen, og vinkede på sikker afstand. Det varmede i en lidt hård tid, fortæller Jacob Nørgaard Scheving.

Parret trængte ekstra til opmuntring, da de indså, at de var nødt til at aflyse Rigmors dåbsfest, der var planlagt den første søndag i advent.

- Vi havde inviteret den nærmeste familie til en lille fest, og jeg glædede mig til selv at døbe min datter i kirken. Det måtte vi jo skyde en hvid pind efter, erkender Jacob Nørgaard Scheving, som nu glæder sig til en ny dåbsdato i slutningen af januar.

Løft i flok og hold ved

Hverdagen efter corona går nu videre for familien Nørgaard Scheving. Deres opmærksomhed på mundbind, sprit og afstand er blevet skærpet, og Jacob og Rosa Nørgaard Scheving ser frem til, at vaccinen bliver en del af hverdagen i den coronaplagede verden. Indtil da har Jacob Nørgaard Scheving et par gode råd, han gerne vil dele.

- Tag den her virus seriøst. Følg op på symptomer, hvis du mærker noget. Bliv testet. Det er en gådefuld virus uden logik. Så vis agtpågivenhed, men pak dig ikke væk fra verden, lyder hans opfordring, og Rosa tilføjer:

- Vores oplevelse med corona har cementeret for mig, hvor vigtig folkehygiejne er. Mine kolleger på sygehusene render så enormt stærkt i forvejen, og de kan slet ikke følge med, hvis vi ikke får styr på den smitte. Vi må virkelig løfte i flok og holde fast i hygiejnen og afstanden. Jeg forstår godt, at folk kan løbe træt i alle restriktionerne, men det bliver kun værre, hvis vi ikke holder ved.