Sygehus vil hjælpe patienter med demens

NYKØBING Når en person med demens indlægges på sygehuset, har vedkommende brug for ro. Ofte ønsker man også nogle mennesker omkring sig, der kan holde én i hånden, måske komme med et par betryggende ord. Eller en sang.

Men det er der sjældent tid til på afdelingen for knoglekirurgi, hvor man ofte ser patienter med demens. Derfor indgår afdelingen på Nykøbing F. Sygehus i et landsdækkende initiativ skabt af Nationalt Videncenter for Demens.

I forbindelse med en indsats for at gøre landets sygehuse mere demensvenlige ønsker man at skabe et samarbejde med frivillige, der kan fungere som en tryghedsperson for den demente under indlæggelsen. Det vil skabe ro om patienten, hjælpe sundhedspersonalet til at vide, hvorfor patienten reagerer, som den gør, og forkorte indlæggelsen, fordi en tryg tid på sygehuset kan hjælpe til hurtigere fremskridt. Det forklarer Helle Jensen, afdelingssygeplejerske på afdelingen for knoglekirurgi.

- Det er rigtig svært for personalet at finde en person, der kan gå fra for at være hos en patient med demens. Det, der tit skal til, er en rolig person, som kan sidde og holde patienten lidt i hånden eller bare være der og hjælpe med at få en tår at drikke. Selv hvis der kommer en ind hvert kvarter, giver det uro. Og måske spørger de, om man kan blive der, men det kan man sjældent, fordi man måske har tre eller fire andre patienter.

De kommer ofte, fordi de er faldet og har brækket en hofte. Måske er de forvirrede over, hvad der er sket, og hvorfor de er på sygehuset, siger Helle Jensen.

- Og så reagerer de tit med enten at lukke sig helt inde i sig selv eller ved at blive utrygge og have brug for mennesker omkring sig.

Fredy Zurfluhr er oversygeplejerske på afdelingen og forklarer, at det at skulle navigere i noget helt nyt og ukendt kan være svært nok for raske personer.

- Særligt svært bliver det, når man oven i det har et hukommelsestab. Det er derfor vigtigt, at vi kan læse patienten, og at de kan forstå det, så vi kan iværksætte den rigtige behandling. Der vil en tryghedsperson kunne hjælpe, fordi han eller kun kan formidle ro.

En af disse tryghedspersoner er Connie Hansen, der i år efterhånden har arbejdet som frivillig på flere af sygehusets andre afdelinger, hvor hovedfokus ikke lå specifikt på demente. Men hun har fra sit arbejdsliv erfaring med demente og håber, at der vil være interesse fra de frivillige med at hjælpe særligt denne gruppe.

- Når man er dement, har man fået slettet sin hukommelse, så der er meget at være vred over. Jeg har før fået telefoner kastet i hovedet og fået personerne til at falde til ro ved at nynne gamle melodier. Hvis jeg hurtigt vender mig om for at lave noget andet, spørger de som regel, hvem jeg dog er, når jeg er tilbage hos dem. Det skal man kunne forstå og rumme, når man arbejder med dem, siger hun, og Trine Morsing, klinisk udviklingssygeplejerske og leder af projektet, supplerer:

- De reaktioner, man ser, kommer fra en følelse af utryghed eller at være bange. Der er et tæt samarbejde mellem personalet og de frivillige. Hvis den demensramte reagerer med en utryg adfærd, er det personalets ansvar at genskabe roen.

Hun tilføjer, at dette projekt adskiller sig fra sygehusets andre frivilligprojekter ved, at de frivillige vil modtage nogle timers undervisning af personalet fra afdelingen. Hun håber, at det kan få flere yngre mennesker til at tilmelde sig. Måske i særlig grad, hvis de i forvejen har en interesse for området.

Er man interesseret, kan man kontakte Connie Hansen på 52503572.