Undrer sig over manglende lodspligt

Det blev for nylig besluttet at udskyde moderniseringen af Guldborgbroen på ubestemt tid. Foto: Anders Knudsen/arkiv

- Skibe, der er så store, at de kan smadre Guldborgbroen, de skal selvfølgelig ikke have lov at sejle igennem uden en lods. Det synes jeg ikke er et ublu krav, siger lods.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORG Guldborgbroen er i 00'erne blevet påsejlet fire gange. Derfor undrer det Lars Sigvardt, der er formand for Danske Lodser og bor i Vigsnæs, at der ikke er lods­pligt på alle fragtskibe, der sejler igennem broen.

- Alle statens egne broer, hvor togene kører igennem, eksempelvis oppe i Limfjorden, der er lodspligt. Staten gider jo ikke have, at der er nogen, der smadrer dens ting, siger Lars Sigvardt og fortsætter:

- Skibe, der er så store, at de kan smadre Guldborgbroen, de skal selvfølgelig ikke have lov at sejle igennem uden en lods. Det synes jeg ikke er et ublu krav. Det er jo derfor, vi eksisterer. Der er stort set ikke nogen skibe, der tager lods ind til Nykøbing længere.

På seneste møde i Guldborgsund Kommunes teknik-, miljø- og ejendomsudvalg blev det besluttet at udskyde moderniseringen af broen på ubestemt tid. Samtidig gik man i gang med det indledende arbejde til at fjerne muligheden for, at erhvervsskibe kan passere Guldborgbroen mellem en time efter solnedgang til en time før solopgang i perioden 1.september til 30. april ved at indlede en høring. Den model falder i god jord hos lodsformanden.

- Man kan ikke bedømme, hvor meget man driver, når det er mørkt. Nykøbing er yderst svær at besejle med store skibe. Der er ingen bøjer ved Guldborg. Grunden til, det går galt, er, at på Lollandssiden er der meget grundt vand ret langt ud, og når bunden falder, går det stort set lodret ned, forklarer Lars Sigvardt, der samtidig fortæller, at besejlingen er sværest ved sydgående strøm og nordvestlig vind.

De få store skibe gennem sundet sejler typisk med lods. Derfor handler en lods­pligt også om at få lodser på de mindre skibe af den type, der før har påsejlet broen, fortæller formanden.

- Kaptajnerne bliver ikke dygtigere. Det kan godt være, at de har fået en masse elektroniske hjælpemidler, men det er lidt ligesom, når vi har fået en gps i bilen - til sidst kan vi sgu ikke finde rundt uden at starte det lort. Man bliver jo stedblind. Det samme sker på skibene. Deres evne til at kigge ud ad vinduet og bedømme situationen bliver klart dårligere, fortæller Lars Sigvardsen, der samtidig forklarer, at kaptajner, der sejler gennem farvandet ofte, og derfor kender farvandet, vil kunne søge om lodsfritagelse.

I et svar til Folketidende fortæller Søfartsstyrelsen, at man ikke har modtaget henvendelse om en ønsket skærpelse af lodspligten ved Guldborgbroen, ligesom styrelsen ikke har identificeret forhold, som godtgør en eventuel skærpelse af lodspligten ved Guldborgbroen. Det er derfor kun den generelle lodspligt ved sejlads i dansk farvand, der er gældende. Hvilket betyder, at der er lodspligt for skibe lastet med eksempelvis olie, kemikalier eller gas.

I februar 2012 stødte fragtskibet Globia på Guldborgbroen, hvilket resulterede i en reparationsudgift på 210.000 kroner samt en bøde på 10.000 kroner til den litauiske kaptajn for at anmelde skaden for sent. Foto: Anders Knudsen/arkiv