Adfærdskodeks og omsorgsprotokol skal sikre problemfrit Eurovision

Verdens allerførste Eurovision blev afholdt i Schweiz i 1956. Tirsdag vender det internationale melodigrandprix tilbage til der, hvor det hele begyndte, når årets første semifinale afholdes. Men meget har forandret sig på de 69 år.

De seneste tiltag er et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol. Det skal sikre deltagernes trivsel efter sidste års show, hvor geopolitiske spændinger og konflikter mellem deltagerne, delegationerne og produktionen gav knas i konkurrencen.

- Det var jo dråben, konstaterer journalist Ole Tøpholm, der har kommenteret Eurovision for DR i mange år.

Få timer inden finalen blev Hollands deltager diskvalificeret.

Han havde lavet en pludselig bevægelse og ramt en fotografs kamera i irritation over at blive filmet, da han forlod scenen efter semifinalen.

- Der har ikke været ret mange steder, hvor deltagerne har kunnet opholde sig, hvis de har haft brug for at være for sig selv. Så skulle de nærmest gå ud på toilettet, lyder det fra Ole Tøpholm.

Derfor vil der være kamerafrie zoner. Derudover afholdes der færre pressekonferencer.

Det understreger, at årets Eurovision bliver mere lukket, lyder det fra grandprixkender Carsten Nilsson, der er medstifter af fanmediet Eurosong.dk og i år skal til sit 18. Eurovision.

- Sidste år var en stor nedsmeltning. Der var kaos og ingen kommunikation. Vi så også kaotiske scener under finalen, hvor der blev buhet højlydt af supervisoren for det hele, Martin Österdahl, siger Carsten Nilsson.

Inden vidste, hvor mange der ville stille op i finalen, for flere lande overvejede angiveligt at trække sig.

Den irske delegation var også rasende over en kommentator fra det israelske public service-medie KAN. Kommentatoren havde advaret seere om, at der ville være sort magi og sataniske symboler på scenen under Irlands optræden.

At Israel overhovedet deltog i sidste års Eurovision, som blev afholdt i Malmø i Sverige, var omdiskuteret og affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsombuddet var stort. De svenske myndigheder havde hidkaldt assistance fra både dansk og norsk politi.

- Nu er vi nede på normalt niveau, hvis man kan kalde det det. Der er sikkerhed, men der er ikke en jernring omkring som sidste år, siger Ole Tøpholm, som befinder sig i Basel.

- I alle de år, jeg har været med til grandprixet, har der altid været en eller anden politisk debat på sidelinjen. Men det vil også være mærkeligt, hvis der ikke var det, fordi Eurovision er jo en del af nutiden, siger han.

EBU har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer.

Det afspejler sig også i en ny flagpolitik.

Derfor må publikum i år medbringe alle flag - herunder for Palæstina - i St. Jakobshalle, så længe flagene ikke strider imod schweizisk lov. For deltagerne er reglerne dog anderledes.

Artisterne må kun flage med flaget fra det land, de stiller op for. Det betyder, at Danmarks Eurovision-håb, Sissal fra Færøerne, kun må svøbe Dannebrog om sig.

Sidste år hev schweiziske Nemo pludselig et flag for nonbinære op. Men det fik dog ikke konsekvenser for sangeren, som vandt hele baduljen.

Derfor er det alpelandet, der nu siger "good evening, Europe", som de også gjorde det i 1956. Dengang var kun syv lande med. I år stiller 37 op. Derfor afvikles Eurovision over to semifinaler 13. og 15. maj inden finalen 17. maj.

Sissal optræder i anden semifinale med "Hallucination" i kampen om at kvalificere sig. Og der har aldrig været mere på spil. Danmark er det land, der har gået i flest år uden en finaleplads.

/ritzau/