Ærgerlige borgmestre er tvunget til at spare på børn og ældre

Når de 98 byråd rundt om i landet efter sommerferien skal i gang med at få budgetterne for næste år på plads, er der især en opgave, der skal løses:

Hvor kan der spares penge? Skal det være i ældrepleje, vuggestuer eller børnehaver eller på folkeskolerne?

Sådan lyder det fra en række borgmestre, efter at Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået en aftale om den økonomiske ramme for kommunerne i 2023, som ifølge begge parter er "smal".

- Vi finder også effektiviseringer på vores administration og sådan noget, men volumenmæssigt er det bare ikke det, der fylder i et kommunalt budget. Det er de store velfærdsområder, siger Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Her var man forberedt og er derfor ved at lægge sidste hånd på et sparekatalog med forslag for 20 millioner kroner.

- Vi håber og krydser fingre for, at det er nok, siger Hans Stavnsager.

Også i Gribskov forbereder byrådet sig på svære prioriteringer, siger borgmester Bent Hansen (V).

- Vi kan med sikkerhed sige, at der bliver serviceforringelser på de store velfærdsområder, som vil ramme borgerne. Hvordan, afhænger af de kommende forhandlinger, siger han.

I Frederikshavn er byrådet også i gang. Med krigen i Ukraine, statens øgede udgifter til forsvaret, en netop overstået coronaepidemi og den højeste inflation siden 1980'erne var borgmester Birgit S. Hansen (S) forberedt på, at økonomiaftalen ville blive mager.

Hun har forståelse for den svære situation, men havde alligevel håbet på flere penge at gøre godt med.

- Det er den strammeste økonomiaftale, der er lavet for kommunerne i de 20 år, hvor jeg har været i politik, siger hun.

Birgit S. Hansen sidder i bestyrelsen for KL og har derfor selv været med i forhandlingerne om økonomiaftalen. Blandt landets borgmestre, som hun har holdt møde med torsdag, bliver den kaldt en "kriseaftale".

Fra alle borgmestrene lyder, at udgifterne på det specialiserede socialområde, der blandt andet dækker børn og voksne med handicap eller diagnoser, bare stiger og stiger, uden at der er fulgt ekstra penge med.

Området er omfattet af en række lovkrav, som tvinger kommunerne til at finde de ekstra penge andre steder.

- Hvis vi skal tilgodese det specialiserede socialområde, skal vi ud at reducere servicen for andre områder. Den er jo ikke længere, siger Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle (V).

Kriseelementet kommer også til udtryk i kommunernes anlægsloft, som angiver, hvor mange penge kommunerne må bruge på at renovere og bygge nyt. Der bliver færre penge at gøre godt med til næste år.

I forvejen har mange kommuner måttet udskyde eller droppe projekter, fordi inflation og mangel på arbejdskraft har gjort dem dyrere.

- Vi er tvunget til at revidere anlægsplanerne, siger borgmester Sofia Osmani (K) i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Her vokser indbyggertallet, og derfor er der brug for eksempelvis nye daginstitutioner, ligesom der skal renoveres skoler og veje.

- Der vil helt klart være borgere, som vil opleve, at de ikke får det, de havde forventet eller var blevet stillet i udsigt, siger hun.

Trods konsekvenserne mener Sofia Osmani, at det var helt på sin plads med den smalle økonomiske aftale.

Det er nødvendigt at bruge flere penge på forsvar i en tid med krig i Ukraine, og det er nødvendigt at bruge færre penge på byggeri, når inflationen er så høj, lyder det.

- Men jeg har brug for stor ærlighed om konsekvenserne fra nogle ansvarlige politikere på Christiansborg, så det ikke ender med at være os i kommunerne alene, der skal forklare, hvad det er for en opgave, vi står overfor, siger hun.

/ritzau/

I Socialdemokratiet mener vi det, når vi siger, at vi vil holde hånden under velfærden