Behandlingsgarantien ruinerer sygehusene

Kan større effektivitet på de danske sygehuse virkelig betyde færre penge at gøre godt med, besparelser og fyringsrunder? Ja, siger Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut.

- Vi har fået konstrueret et sundhedssystem, der ikke er sikret økonomisk, og vi vil formodentlig se flere budgetkriser med al den uro og alle de fyringer, der følger med, vurderer Søgaard.

Før 2002 afgjorde hospitalernes budget, hvor mange behandlinger der var råd til. Regeringens behandlingsgaranti har vendt det regnestykke på hovedet. Nu skal sygehusene enten behandle patienten selv eller sende den syge videre til et privathospital og betale regningen.

Pengene til de ekstra behandlinger kommer fra en pulje, der bliver kaldt "Løkkeposen", fordi den blev indført under Lars Løkke Rasmussens (V) tid som sundhedsminister.

- Problemet med finansieringen af behandlingsgarantien opstår, når sygehusene kommer over det loft, der er aftalt for de ekstra behandlinger. Hvis pengene til de ekstra aktiviteter ikke kan findes, kommer vi i den situation, vi er i nu, forklarer Søgaard.

Flere af sygehusene i Region Hovedstaden skal ud i omfattende besparelser, og 800 stillinger ventes at blive nedlagt i alt. Onsdag fyrede Herlev Hospital 136 medarbejdere, fordi man skal spare 195 millioner kroner, og flere andre sygehuse melder om budgetunderskud i millionklassen.

Behandlingsgarantien kan ifølge Søgaard reelt kun lade sig gøre, hvis sundhedssystemet tildeles en større økonomisk ramme, eller hvis Finansministeriet garanterer regionerne at dække udgifterne til de ekstra behandlinger.

- Selv om politikerne godt ved, hvor dyr behandlingsgarantien er, har de nok belavet sig lidt på ønsketænkning, mener Søgaard

/ritzau/