Bekymring for efterladte får ukrainere til at kontakte regioner

Det er en måned siden, at Region Syddanmark tog en ny krisehotline for herboende ukrainere og flygtninge fra Ukraine i brug.

64 henvendelser er det blevet til på den døgnåbne hotline, som bemandes af medarbejdere fra regionens psykiatriske akutmodtagelser.

- Samtalerne handler meget om det store følelsesmæssige pres, som herboende ukrainere oplever, forklarer sekretariats- og kommunikationschef John Zola, Psykiatrien i Region Syddanmark.

- Usikkerheden om familiemedlemmer, der er i Ukraine. Man kan ikke komme i kontakt med dem. Det kan påvirke rigtig meget, siger han.

Erfaringen er, at samtalerne kan give luft for frustrationer og følelsen af usikkerhed.

Men der er også tilfælde, hvor der er behov for videre behandling i det psykiatriske system.

- Nogle kan have problemer med at sove eller have angstlignende eller PTSD-lignende symptomer (posttraumatisk stress, red.).

- I så fald tager vi fat på dem og får dem henvist til den psykiatriske akutmodtagelse, så de kan få mere hjælp end på vores hotline, siger John Zola.

Regionen havde oprindeligt tænkt, at hotlinen var beregnet til herboende ukrainere.

Men det har vist sig, at det er en langt bredere kreds, der benytter den.

- Det kan være bekymrede familiemedlemmer, bekymrede kolleger eller en chef på en arbejdsplads, siger John Zola.

Den særlige krisehotline fortsætter ifølge sekretariatschefen "så længe behovet er der".

I Region Nordjylland har man ikke en decideret hotline.

Hjælpen ydes via den psykiatriske skadestue, oplyser direktør for patientforløb og kvalitet Jan Mainz, Psykiatrien i Region Nordjylland.

Direktøren kender ikke det eksakte antal henvendelser fra flygtninge eller herboende ukrainere.

- Vi har haft nogle, der er blevet henvist til psykiatrisk behandling. Men ellers handler det meget om krisestøtte, som kan gives over telefonen eller ved et møde - eventuelt begge dele.

Behovet for hjælp kan ifølge direktøren vise sig større den kommende tid.

- Behovet kan blive større, end det vi har set hidtil. De personer, vi har hørt fra, har været personer, som er sluppet ud af Ukraine i starten af invasionen. De har måske ikke oplevet den samme brutalitet, som de mennesker, der flygter nu, siger han.

I Region Sjælland har man ligesom i Syddanmark en hotline, særligt for herboende ukrainere. Her har der dog kun været fem henvendelser indtil videre, oplyser regionens pressevagt.

/ritzau/