Bekymring om kønsidentitet og seksualitet fylder hos børn og unge

I denne uge fejres mangfoldigheden, når Copenhagen Pride indtager de københavnske gader.

Men selv om der er kommet fokus på LGBTI+-personers trivsel, bekymrer mange børn og unge sig om seksualitet og kønsidentitet, viser en ny analyse fra Børns Vilkår.

I første halvdel af 2023 har BørneTelefonen og ungerådgivningen Hørt haft over 900 samtaler med børn og unge om kønsidentitet og seksualitet.

Mirjam Westh, der er ungefaglig konsulent ved Børns Vilkår, fortæller, at samtalerne ofte handler om usikkerhed og bekymring i forhold til identitet.

Derudover fortæller flere børn og unge, at de oplever manglende forståelse og accept fra deres venner og familie.

- Mange af dem har konkrete spørgsmål om, hvordan de egentlig skal forstå deres egen kønsidentitet eller seksuelle orientering. Altså - er jeg i den ene eller den anden kategori.

- Andre er rimelig afklarede om deres kønsidentitet, men er enormt bekymrede for, hvordan omverdenen vil tage imod det. Familie, venner eller de større fællesskaber, siger hun.

Fælles for mange af samtalerne er, at der samtidig er en stor mistrivsel blandt de børn og unge, der henvender sig.

- Der er behov for nogle voksne, som tør tage en åben samtale med børnene, og som viser kærlighed, støtte og accept og også kan rumme, at børn og unge ofte er i en proces, og som ikke nødvendigvis drager slutninger på barnets vegne, siger Mirjam West.

En af dem, der som barn og ung kunne have brugt BørneTelefonen, er 27-årige Mikkel Lynge Nielsen.

- Jeg er stensikker på, at jeg havde benyttet BørneTelefonen, hvis jeg havde kendt til den, siger han.

Mikkel Lynge Nielsen sprang ud som homoseksuel i en alder af 14 år, og han følte sig dengang alene med sine bekymringer.

Allerede fra han gik i 2. klasse, blev han mobbet af elever fra de ældre klasser. Mobningen gik udelukkende på en seksualitet, han endnu ikke var sikker på, hvad var. "Bøsse-Mikkel" og "Pige-Mikkel" blev han kaldt.

I dag ville han ønske, at han havde haft nogen, der kunne guide ham gennem de mange følelser og tanker.

- Det er vigtigt, at man har nogen at snakke med. Så kan man åbne op og få alle de bekymringer ud, som man måske holder inde.

- Det behøver ikke nødvendigvis være en, der har svar eller råd, men en, der kan lytte og holde ens hånd, siger Mikkel Lynge Nielsen.

Selv om tiderne har ændret sig meget, siden han sprang ud, mener han stadig, at der er lang vej igen. Det bakker Mirjam Westh op om.

- Samfundsdebatten og sociale medier har gjort, at mange børn og unge har et andet sprog for kønsidentitet, og at samtalen er blevet lidt mere ude i det frie rum.

- Men mit indtryk er også, at det har ikke gjort det lettere at stå uden for majoriteten, siger Mirjam Westh.

Fra dette skoleår bliver seksualundervisning obligatorisk på ungdomsuddannelserne.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man i seksualundervisningen også satte fokus på, at seksualitet og kønsidentitet er en proces. Og nogle gange flyder man lidt fra det ene til det andet, og at det er okay, siger Mirjam Westh.

For Mikkel Lynge Nielsen hjalp det at række ud til søskende og at finde støtte hos andre unge, der stod i en lignende situation.

- Hvis du står i en situation, hvor du ikke føler dig ordentligt behandlet, lyttet til, eller du føler dig ensom, så skal du række ud efter hjælp.

- Det kan føles ekstremt svært, men lige så snart man gør det, bliver det nemmere. Det vigtigste er bare at tage det første skridt, siger han.

/ritzau/