Bogorme på togt: Bøger havde en magisk tiltrækningskraft på vikingerne

I dag forbindes vikingerne mest med togter og plyndringer.

Men de var faktisk også meget, meget glade for bøger, om end de brugte dem på lidt anden vis, end vi gør i dag.

Det kaster en ny kortlægning lys over. Den er lavet af museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Pentz og søger at forstå vikingernes tankegang.

Her er bøgerne et centralt element, fortæller Pentz.

- Det er en side af vikingerne, man ikke har gjort så meget ud af. Vikinger og bøger synes man ikke hænger sammen. Men der er en forbindelse, og de har omgivet sig med og forholdt sig til bøgerne, siger han.

Det er interessant, fordi mange af skrifterne, der findes om vikingerne rundt omkring i Europa, giver et indtryk af, at de "nærmest er analfabeter", fortæller Peter Pentz.

Vikingerne kunne formentlig heller ikke læse bøgerne, men de satte pris på dem alligevel.

- Man skal tænke på, at det er skrevet af mennesker, hvis huse vikingerne har brændt ned. Den karakteristik, de giver af vikingerne, er ikke helt ufarvet af det forhold, siger han.

Projektet er blevet bragt i Medieval Archeology, et stort videnskabshistorisk tidsskrift. Det er støttet af Krogagerfonden.

Bøgerne var så værdifulde for vikingerne, at det i mange tilfælde lige så godt kunne betale sig at kræve en løsesum for en stjålet bog som for en kidnappet præst eller biskop.

Pentz fortæller en historie om missionæren Ansgar, der forsøgte at gøre danerne kristne. Han sejlede over Storebælt med et helt følge af folk - og dertil en række bøger.

Det, vikingerne tog, da de mødtes med ham, var hans bøger.

Bogtrykkerkunsten var endnu ikke opfundet, så dengang var bøgernes sider lavet af kalveskind, de var prægtigt indbundne og lå nogle gange i særligt fornemme skrin.

Når vikingerne gav sig til at plyndre et kloster, kunne de ane på indpakningen, at der her var tale om en særdeles værdifuld genstand.

- I dag smider vi bøger i nakken af hinanden, men en bog havde en helt anden værdi for 1000 år siden.

- Man trykte ikke bøger. Alle var håndskrevne, så det krævede en del mandetimer. Og man havde ikke papir, så bøgerne var skrevet på pergament lavet af skind.

- Dem lavede man i klostrene i England og Irland, hvor vikingerne hærgede og huserede. Man estimerer, at der kunne gå op til 1000 kalveskind på en bibel. Det fortæller jo alene i råvarer lidt om, hvad sådan en bog var værd, siger Peter Pentz.

Samtidig troede vikingerne, at bøgerne, særligt de kristne af slagsen, havde magiske egenskaber, og det trak naturligvis i dem.

- Vi har kun de kristne forfatteres fortællinger om det, men der handler det om en tro på, at bogen rent fysisk kan gøre skade på folk, nærmest som et våben.

- Vi ved fra kilder i Irland, at sådan betragtede også de kristne bogen. Når irerne drog i krig før et slag, tog de en bog med og havde den med i front. Den tankegang har ikke været fremmed for vikingerne.

Faktisk tyder meget på, at bogkulturen har været med til at ændre, hvordan vikingerne skrev deres runer, og den udvikling har særligt Harald Blåtand været motor i.

Det var ham, der kristnede danerne.

Selv om Peter Pentz tvivler på, at Blåtand har siddet og læst godnathistorier op for sønnike Svend Tveskæg, har de haft værdi og styrket hans image, fortæller Peter Pentz.

Tag eksempelvis Jellingstenene. Her står runerne på lige linjer på langs, selv om runerne tidligere i vikingetiden blev skrevet lodret.

- Bøgerne har spillet en kæmpestor rolle for den måde, vikingerne lavede deres kunst på.

- Harald Blåtand, som står bag den store Jellingsten, har villet fremstå som en europæisk fyrste. Så han lavede sin sten som et stort bogmaleri.

/ritzau/