Brød-maleri fra Pompeji var alligevel ikke af verdens første pizza

Det ligner en pizza. Den bliver serveret som en pizza. Den kommer ovenikøbet fra pizzaens hjemland, endda fra pizzaens hjemegn.

Alligevel er eksperterne ikke i tvivl: Det er ikke en pizza. Det er ikke engang en forløber, eller hvad man kunne kalde en protopizza.

Ifølge det britiske medie BBC røg "antik romersk pizza" ellers til tops i Google-søgninger over hele verden, da italienske arkæologer i slutningen af juni afslørede en kulinarisk stilleben-fresko, der er blevet gravet frem i den romerske ruinby Pompeji.

- Det 2000 år gamle maleri kan tydeligvis ikke være af en pizza, da den mangler de mest karakteristiske ingredienser, navnlig tomater og mozzarella, skriver arkæologerne på udgravningens hjemmeside.

- Nej, det her er ikke en pizza. De fandtes ikke dengang. Det ville selvfølgelig være dejligt at finde pizzaens oprindelse tæt på Napoli. Men det er ikke det, der er tale om her. Men det gør jo ikke fundet mindre spændende, siger Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Freskoen er nemlig den tidligst kendte afbildning af frugt serveret på romersk brød. Et arrangement, der er beskrevet i det klassiske epos "Aeneiden".

Pompeji blev begravet, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i år 79.

Katastrofen for antikkens romere er imidlertid en skattekiste for moderne arkæologer. De tykke lag af jord, aske og lava har fungeret som forsegling, der har bevaret mange elementer af romernes dagligdag.

Den nyudgravede fresko er blevet fundet i atriummet til et hus i Insula 10, Regio IX af byen, der stadig kun er to tredjedele udgravet.

Huset er forbundet til et bageri, der blev undersøgt delvist i 1888 og 1891, og som nu udgraves yderligere i 2023.

Man kan godt tilgive det utrænede øje for at tro, at freskoen forestiller et pizzamåltid:

Den runde brødbund ser ud til at være beklædt med toppings i vante farver, omgivet af ditto småretter, tilsyneladende serveret med rødvin.

Men hvis man kunne sætte tænderne i anretningen, ville smagspaletten nok overraske. I stedet for salt og oregano ville det nærmere forekomme dessertsødt - som kage og frugter.

Arkæologerne har nemlig identificeret fyldet som granatæble og dadler krydret med en pestolignende dressing ved navn moretum, der består af urter og friskost.

Ifølge arkæolog og madskribent hos BBC Farrell Monaco kan det være små abrikoser, ferskner, æbler, vagtelæg og kastanjer. Hun mener i øvrigt, at det er den første billedlige repræsentation af mad serveret på et rundt fladbrød i en romersk kontekst.

Professor Rubina Raja er enig i Farrell Monacos identificering af brødet som et muligt adoreum. Altså en form for fladt brød eller flad kage, som er beregnet til at skulle tilberedes med fyld.

- Det er højst sandsynligt en form for frugter, der ligger oven på de brød, forklarer hun og uddyber:

- Det var en form for kager, som man brugte til ofringer. Man kunne godt spise dem, men man ofrede dem med forskellige frugter og honning ovenpå.

Videnskab.dk

Ny teknik støver gammel filosof af: Platons sidste dagbøger blev ødelagt af aske, men kan nu læses