Danmark bør lære af svenske fejl om skolemad og inddrage eleverne

Når et forsøg med mad til elever i folkeskolen skydes i gang til næste år, bør eleverne være med til alt fra menu til tilberedning.

Kun på den måde bliver maden en naturlig del af skoledagen og undervisningen.

Det viser erfaringer fra Sverige, som har tilbudt skolemad i de seneste 60 år, fortæller Bent Egberg Mikkelsen, professor ved Københavns Universitet og Lunds Universitet og forsker i skolemad.

Et "hovedeftersyn" af tilbuddet afslører, at de svenske skoler har forsømt at inddrage eleverne.

- To af de vigtige læresætninger derfra er: Vi skal have eleverne med, og vi skal ind i klasseværelserne, siger han.

- Erfaringen viser, at man kan tilbyde noget, men man kan aldrig tvinge nogen til at spise. Vi ved både fra Finland og Sverige, at der er et vist frafald. Der er nogen, der ikke spiser maden, siger han.

I Sverige er der derfor ifølge Bent Egberg Mikkelsen også et vist madspild forbundet med skolemaden.

Svenskerne har været gode til at opbygge infrastrukturen omkring skolemaden med køkkener og spisesale, men eleverne er blevet "passivt bespist".

- Man har forsømt at sikre elevernes opbakning gennem deltagelse i skabende aktiviteter for eksempel ved at hjælpe til i køkkenet, ved bordværtsskab og gennem pædagogisk integration i klasseværelset, siger han.

Som en del af finansloven for 2025 er der sat penge af til en forsøgsordning i Danmark, hvor mere end 20.000 elever i folkeskolen kan få frokost i skolen i de næste tre år.

Forsøgsordningen skal bestå af madordninger med og uden forældrebetaling.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi får skolemad, men der er også nogle svære valg. I Sverige har man 60 års erfaring, og det giver os en unik læringsmulighed.

- Det vigtigste er, om det skal være en tilvalgsordning eller en fravalgsordning, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Ved at tilbyde skolemad uden forældrebetaling, så alle elever spiser med, kan man opnå et særligt fællesskab omkring måltiderne, fortæller han.

- Det faktum, at alle børn på en skole spiser sammen, giver mulighed for at skabe noget særligt. Det ved vi fra Læsø, hvor de gjorde skolemaden gratis, siger han.

Skolemaden uden forældrebetaling på øen i Kattegat har været et tilbud i snart to år.

Midt på dagen samles de cirka 140 elever, 15 lærere og pædagoger på øens eneste skole, Læsø Skole, for at spise frokost i kantinen.

Også skoleleder Karsten Sandau fremhæver fællesskabet:

- Skolemad handler om meget andet end at give eleverne mad i maven. Det styrker fællesskabet at være sammen om bordet, både i de enkelte klasser og mellem klasserne.

- For eksempel sidder 1. og 7. klasser sammen om fredagen. På den måde hjælper de store de små, og der opstår netværk på kryds og tværs, siger Karsten Sandau.

Udover at øge fællesskabet fremhæver han større koncentration og færre konflikter, både mellem eleverne og mellem lærer og elever.

- Alt det med elever, som ikke vil noget, eller som er udmattede de sidste timer, er der blevet mindre af.

Tilmed har skolen opnået, at alle elever er inkluderet i den almindelige undervisning. Ingen modtager længere undervisning i en specialklasse.

- Om det alene skyldes skolemaden, kan vi ikke sige. Men jeg er ikke i tvivl om, at den spiller ind. Den ro, maden giver, og det fællesskab den skaber, tager eleverne med videre ind i undervisningen, siger Karsten Sandau.

Læsø Skole er indtil videre den eneste skole i landet, der tilbyder eleverne mad uden forældrebetaling. Maden består af et varmt måltid, og falder det ikke i smag, er der sat brød og pålæg frem på bordene.

Hvordan ordningen skal fungere i den landsdækkende forsøgsordning, er endnu ikke besluttet.

/ritzau/