Danmarks våbenhjælp til Ukraine kan havne forkert sted i krigens tåge

Efter to måneders krig i Ukraine strømmer det ind med vestlige våben til den ukrainske hær, som kæmper for at slå det russiske angreb tilbage.

Så sent som torsdag, da statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg i Ukraine, lovede hun yderligere dansk våbenhjælp for 600 millioner kroner.

Dermed er den samlede danske våbenhjælp oppe på over en milliard. Det er ikke oplyst, hvilke våben der er tale om.

Vesten og Danmark har erfaringer med at hjælpe med våben i krigshærgede lande.

Det er ikke altid gået godt.

I august i fjor trak Vesten sig ud af Afghanistan efter årtiers krig. Nu har de islamiske fundamentalister i Taliban, der styrer landet, et stort arsenal af militært materiel fra Vesten.

Der er ingen garantier for, at våbnene til Ukraine ender ude ved fronten mod Rusland, som angreb Ukraine den 24. februar.

CNN har talt med efterretningskilder om de store mængder våben, som USA sender til Ukraine. Når våbnene når "krigens tåge", er der næsten ikke mere kontrol over dem, siger en kilde.

- De falder ned i et stort sort hul. Efter et lille stykke tid har man næsten ingen føling med dem.

Ritzau har talt med Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, om de danske våben. Om de også ryger ned i et "sort hul".

- Det er ikke til at kontrollere. Der er en risiko for, at de havner et forkert sted. Det hele er en afvejning, siger han.

- Når der er krig, går tingene hurtigt. Får Ukraine ikke våben udefra, taber de. Og jeg tror nu nok, at våbnene når fronten og bruges som planlagt, siger han, men påpeger, at der kan komme problemer, når krigen er slut.

- Så vil Ukraine være et land med rigtig mange våben. Hvad skal der ske med dem? Men i modsætning til Afghanistan er Ukraine et land med statslige strukturer, så der vil nok være mere kontrol med våbnene, end det var tilfældet i Afghanistan, siger han.

CNN har også talt med kilder, der påpeger, at Vesten lige nu er meget afhængig af de informationer, som kommer fra Ukraine.

Når mikrofonerne er væk, siger kilderne, at ukrainske embedsmænd har en tendens til kun at give oplysninger, der fremmer den ukrainske sag om at få "mere hjælp, flere våben og mere diplomatisk assistance".

- Der er krig. Alt, hvad de gør og siger offentligt, er designet til at hjælpe dem med at vinde krigen, siger en kilde.

- Enhver offentlig erklæring er en informationsoperation, hvert interview, hver tale fra (præsident Volodymyr red.) Zelenskyj er en informationsoperation, siger kilden videre.

- Men det betyder ikke, at det er forkert af dem at gøre sådan.

/ritzau/