Danskere rådes fra flere fronter til kun at hente bekendte ukrainere

"Søger husly til en lille familie på 3 personer, mor og far med 6 mdr. baby."

"Der er et ældre ukrainsk ægtepar, som ankommer i morgen eftermiddag til København. Er der nogen, der kan huse dem?"

Det er nogle af de opslag, man kan finde i Facebook-grupper, der har til formål at hjælpe ukrainere.

I de seneste par uger har danskere i massevis kørt i egen bil eller blandt andet lejet busser for at hente ukrainske flygtninge til Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) meldte dog onsdag ud, at man kun skal hente ukrainere, hvis det er nogle man kender.

- Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er virkelig glad for danskernes solidaritet og lyst til at hjælpe. Men jeg må indrømme, at jeg også er ret bekymret over, om der opstår et "wild west", hvor nogle ukrainere kan risikere at blive udnyttet eller komme i klemme, sagde han.

Og den holdning deler man hos DRC, Dansk Flygtningehjælp.

- Vi mener, at hvis ikke det er organiseret, og hvis ikke man kender folk og har lavet aftaler på forhånd, så er det en god idé at sige, at man ikke skal tage ned og hente dem, siger generalsekretær Charlotte Slente.

Hun forklarer, at de ukrainske flygtninge kan risikere at havne i meget ubehagelige situationer.

- Kvinder og piger på flugt er nogle af dem, der kan risikere at stå i meget skrøbelige situationer, hvor der er risiko overgreb af forskellig karakter.

Hun understreger, at hun ikke tror, at danskere tager ned og henter flygtninge med dårlige intentioner.

Men hos Dansk Flygtningehjælp har man stor erfaring med nødhjælpsarbejde fra andre flygtningekriser. Her har man tidligere set, at det kan gå galt.

- Der kan opstå et kaos omkring grænsen, og risikoen, når mennesker sætter sig ind i biler hos folk, de ikke kender, er bare, at noget kan gå galt. Det ser vi i andre flygtningekriser, siger Charlotte Slente.

Mette Marklund er blandt dem, der er kørt til den polske grænse for at hjælpe flygtninge til Danmark. 58 ukrainere bragte hun, hendes mand og en gruppe venner til landet 6. marts, og inden længe tager de afsted igen.

Hun forstår ikke Mattias Tesfayes appel om, at lade være med at hente ukrainere ved grænsen.

- Vi står i en situation, hvor danskerne viser en enorm vilje til at hjælpe. Det skal man da gribe som regering, siger Mette Marklund, der til daglig er ledende overlæge på Nordsjællands Hospital.

Hun efterlyser også en døgnåben hotline, hvor det er muligt at hente hjælp for både værter og gæster.

På asylcentrene bliver man allerede kontaktet af værter og gæster, fortæller Anne la Cour, der er asylchef i Røde Kors.

- Vi får henvendelser fra folk, der spørger, hvor de skal tage hen for at få hjælp. De har måske i første omgang modtaget hjælp fra familie og venner her i landet.

- Efterfølgende kan der opstå behov for eksempelvis sundhedsydelser eller tøj, og så er det modtagecenteret i Sandholm, man skal henvende sig til.

Hun oplyser også, at de første ukrainere er rykket ind på asylcentrene efter at have haft ophold i private hjem.

/ritzau/