Danskerne har knækket motionskurven efter coronakrisen

Mange husker sikkert, hvordan corona vente op og ned på hverdagen - også når det gjaldt fysisk aktivitet.

For mange var det svært at komme væk fra skærmen og den bløde sofa, når klubber og foreninger var lukket.

Det ser dog nu for alvor ud til at være vendt igen, viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) af danskernes motions- og sportsvaner.

Undersøgelsen viser, at danskernes idrætsdeltagelse er steget, i takt med at vi har lagt coronakrisen bag os, og i 2024 var den igen på niveau med 2007 og 2011, hvor idrætsdeltagelsen var på sit hidtil højeste.

Chefanalytiker i Idan Maja Pilgaard hæfter sig ved fremgangen.

- Det ser godt ud for motions- og sportsvanerne både blandt børn, unge og voksne, siger hun.

Det er især de unge drenge mellem 13 og 15 år, der står for væksten, forklarer hun. Her er aktiviteter som fodbold og styrketræning blandt favoritterne.

Også selvorganiseret sport og motion som vandreture, løb og cykling i naturen har konsolideret sig på et nyt højt niveau, lyder det.

- Vi taler om sådan en tidsåndseffekt i kølvandet på corona, som man holder fast i, samtidig med at der også er vækst i foreningsidrætten, siger Maja Pilgaard.

For de unge piger er kurven dog knap så opadgående. Her er det 75 procent, der dyrker idræt, hvilket kun er et procentpoint mere end i 2020.

- De trives ikke helt så godt, som drengene i samme aldersgruppe gør. Og vi ser, at der er en tydelig sammenhæng mellem trivsel og deltagelse i sport og motion, peger Maja Pilgaard på.

Den nye undersøgelse af motions- og sportsvaner viser også, at der stadig er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og idrætsdeltagelse.

48 procent med en grunduddannelse er aktive, mens 77 procent med en lang videregående uddannelse er aktive - en lille stigning siden 2020.

Kigger man på folk i arbejde og ledige, er fordelingen også skæv. 65 procent i arbejde dyrker sport og motion, mens det kun gælder 17 procent af dem, der er ledige på kontanthjælp, viser undersøgelsen.

- Selv om undersøgelsen generelt maler et billede af optimisme, er det vigtigt, at idrættens aktører fortsat har et kritisk blik på vedvarende skævheder, hvis fremskridtene ikke kun skal gælde de bedst stillede, siger Maja Pilgaard.

Stigningen i danskernes motionsvaner er supergodt, mener Jes Bak Sørensen, der er sundhedsforsker ved det regionale forsknings- og konsulenthus Defactum i Region Midtjylland.

Men vi skal selvfølgelig også interessere os for, hvor forbedringerne er, lyder det.

- Hvis det er dem, der i forvejen gik til floorball, der nu også er begyndt til svømning, så er gevinsten ikke helt så stor, som hvis det var nogle, der slet ikke dyrkede motion, som nu er kommet i gang, siger han.

Hans forskning har også vist, at folk med færre ressourcer i højere grad er fysisk inaktive.

- De største gevinster rent folkesundhedsmæssigt vil vi vinde helt nede i bunden af de fysiske aktivitetsspektre, siger han.

Det skyldes, at fysisk aktivitet blandt andet er med til at forebygge forskellige typer af sygdomme. Effekten på helbredet kan tilpasses gennem mængden af fysisk aktivitet, forklarer Jes Bak Sørensen.

- Hvis man går fra slet ikke at være aktiv til en lille smule aktiv, er det jo en kæmpe forbedring. Hvorimod hvis man har en, som allerede er meget aktiv, og vedkommende lægger lidt mere oveni, er det sværere at måle og vurdere, siger sundhedsforskeren.

Han understreger, at fysisk aktivitet ikke behøver at være begrænset til idræt eller sport.

- Hvis vi kigger på vores hverdag, fra vi står op, til vi går i seng, kan det være mange ting. For eksempel transport til og fra arbejde, siger Jes Bak Sørensen.

/ritzau/