Droner kan årligt redde op mod 20.000 rålam fra mejetærskere

Rådyrlam kan reddes fra at blive kørt ihjel af en mejetærsker ved hjælp af droner og GPS-teknologi.

Det viser ny forskning.

Foråret indebærer høje græsmarker, der skal høstes. I de samme måneder bliver rådyrlam født. De ligger og gemmer sig for rovdyr i det høje græs.

Op mod 20.000 af rålammene i Danmark overlever ikke de første par uger, men det handler ikke om, at et rovdyr har fanget dem.

Det handler om, at græsmarkerne skal høstes. Og fordi de små dyr ikke er til at få øje på, bliver flere af dem kørt over af landbrugsmaskiner.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og Danmarks Jægerforbund viser, at droner kan reducere risikoen ved at lokalisere de nyfødte rålam og dernæst flytte dem til et sikkert område.

- I projektet har vi i slutningen af maj 2024 fundet, flyttet og GPS-mærket i alt 20 rådyrlam, siger seniorkonsulent Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut og tilføjer:

- Den efterfølgende analyse af data viser, at flytningen til et naboareal med passende mulighed for skjul vil være en effektiv metode til at reducere risikoen for høstdrab ved græsslåning.

Det nye ved undersøgelsen er ikke i sig selv, at man kan lokalisere dyret med en drone. Det nye er, at man i forlængelse heraf sætter et GPS-halsbånd på rålammet for at se, om det efter flytning bliver spist af en ræv.

Man har tidligere undgået at flytte rålammene, da der har hersket en mistanke om, at ræven kan spore de rådyrlam, der bliver flyttet manuelt forud for græsslåning.

- Undersøgelsen viser ikke en forøget dødelighed af de flyttede rådyrlam, så det kan landmanden roligt gøre, siger Carsten Riis Olesen fra Danmarks Jægerforbund.

Undersøgelserne viser, at over 22 procent af lammene spises af andre dyr inden for det første døgn efter flytning.

Det kan ses i lyset af, at den naturlige dødelighed for rålam ligger på omkring 15 til 22 procent.

Rålammene er blevet lokaliseret ved hjælp af en særlig drone.

- En drone med termisk kamera er en god og sikker metode til identifikation af rådyrlam forud for græsslåning, men det kræver en systematisk overflyvning af arealet på et tidspunkt af dagen, hvor solen endnu ikke nævneværdigt har opvarmet jorden, siger Jens Rahbek fra ScandiDrones.

- Vi flyver relativt højt oppe hen over marken og ser på, om noget lyser op. Så kan vi flyve lidt længere ned med dronen, og med et zoom-kamera kan vi få et billede af det her rålam, siger Thomas Nitschke.

Han fortæller, at man som landbrugsejer er nødsaget til at have en termisk drone, hvis man vil lokalisere rålammene og flytte dem.

- Sådan en drone koster cirka 30.000 kroner i dag, siger Thomas Nitschke.

Ud over at landmændene skal afsætte penge til at redde rålammene, skal de også bruge tid på det.

Men alternativet - ikke at gøre noget - kan skabe problemer.

- En konsekvens er, at man ender med døde lam i sin plastikindpakning af hø, og det kan køer, der spiser det hø, dø af, siger Carsten Riis Olesen.

Ifølge Carsten Riis Olesen spiller blandt andet det etiske aspekt en stor rolle i de danske landbrugs motivation for at redde rålammene.

- I Tyskland har man lovgivning for, at landbrug skal forsøge at redde rålam. Det kan udløse en stor bøde på 50.000 kroner, hvis den regel ikke overholdes, siger han og supplerer:

- Den regel har vi ikke i Danmark. Derfor kan man sige, at de landbrug, der forsøger at redde dyrene, handler mere ud fra et etisk end et økonomisk formål. Men umiddelbart tror jeg ikke, at landmændene i Danmark er interesseret i den samme regel som i Tyskland.

/ritzau/