Efter omstridt fordeling af gymnasieelever er det folkeskolernes tur

Et nyt politisk slagsmål om, hvordan elever skal fordeles i folkeskolen, kan vente forude i det kommende folketingsår.

Mens en aftale om fordeling af gymnasieelever på baggrund af forældrenes indkomst har skabt meget debat, så har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) varslet, at regeringen også vil komme med et udspil om fordeling af elever i landets grundskoler.

De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, forventer udspillet fra regeringen på den anden side af sommerferien. Og at spredning af folkeskoleelever bliver et tema i en kommende valgkamp.

- Jeg forudser, at regeringen vil begrænse det frie valg, siger Mai Mercado.

- Vi vil bekæmpe det lige så hårdt, som vi fra dag ét bekæmpede elevfordelingsaftalen i gymnasierne. Vi er grundlæggende ikke enige i, at et mindre frit valg giver en bedre fordeling og gladere borgere i sidste ende. Det tror vi ikke på, det gør, siger hun.

Undervisningsministeren har ved flere lejligheder givet udtryk for, at regeringen vil arbejde for en mere lige fordeling af elever i folkeskolen på tværs af både etniske og sociale skel.

24. februar udtalte hun i Politiken, at hun ville præsentere en model inden sommerferien. I forlængelse af fordelingen på gymnasieområdet skulle den sikre en bedre fordeling af elever i grundskolen.

Anledningen var en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viste, at andelen af blandede grundskoler i forhold til forældrenes indkomst er faldet fra 42 procent til 27 procent over de seneste ti år.

- Hvis vi skal have sammenhængskraft i vores samfund, skal vi kende hinanden på kryds og tværs af alle skel. Det er en af de mest afgørende faktorer, at vi går i skole med hinanden, sagde hun til Politiken.

Ministeren vil ikke bruge samme model som i gymnasierne. Men hun vil tage højde for, at børn ikke "er lige så mobile som unge mennesker", lød det. De skal altså fortsat kunne gå i skole tæt på hjemmet.

Trods ministerens udmelding er der endnu ikke kommet et udspil fra regeringen om fordelingen af elever. Men debatten kører.

I foråret udgav Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, en debatbog om den skæve folkeskole. Her foreslår han blandt andet at gøre op med de hidtidige skoledistrikter.

I stedet bør tre til fem skoler dele distrikt og en algoritme fordele eleverne efter flere kriterier, blandt andet forældrenes indkomst.

Lige inden sommerferien stillede Mai Mercado et spørgsmål til ministeren, om der var et udspil om fordeling af elever i grundskolen på vej.

Ministeren svarede ikke direkte. Men hun henviste til, at regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening i forbindelse med økonomiaftalen for 2023.

Den betyder, at kommunerne skal arbejde for at nedbringe antallet af skoler, hvor elevsammensætningen afviger væsentligt fra det omkringliggende samfund.

- Parterne vil drøfte behovet for mere fleksible regler for at indfri målsætningen om elevsammensætning, lød det i ministerens svar.

Hverken ministeren eller KL har ønsket at stille op til interview.

/ritzau/

Børn og unge betaler prisen for socialdemokratisk lighedseksperiment: Det løber mig koldt ned ad ryggen