Elever skal have berøring med erhvervsuddannelser for at vælge dem

Trods flere indsatser er det i det meste af landet fortsat svært at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Nogle kommuner er dog lykkedes med at øge søgningen.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Søgningen mod erhvervsuddannelser er fra 2015 til 2022 steget med 1,5 procentpoint, viser analysen.

Men til trods for stigningen har tallet stagneret de seneste tre år og ligger på cirka 20 procent. Regeringen har en målsætning om, at tallet inden 2025 skal være på 30 procent.

Det er ærgerligt, at der er så langt til målsætningen, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

- Vi er langt under, hvad vi tidligere har været, og når vi kigger fremad, kan vi se, at der kommer til at mangle faglærte. I det lys er det meget ærgerligt.

I nogle kommuner er det dog gået bedre med at få afgangselever til at vælge de praktiske uddannelser.

En af dem er Vesthimmerlands Kommune. Her har 32,6 procent af eleverne i folkeskolen søgt mod en erhvervsuddannelse. Dermed er der sket en stigning på 9,7 procentpoint siden 2015.

Et nyt udskolingsforløb rettet mod overgangen til en erhvervsuddannelser er en del af forklaringen, siger Morten Lund, der er direktør for kommunens Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning

- Vi er én af de tre kommuner på landsplan, som har oprettet en EUD 8/9 klasse, hvor eleverne har tre dage i folkeskolen og derefter to dage på vores lokale og dygtige erhvervsskole, HEG i Aars.

- Det er afgørende for den positive udvikling i faglærte, skriver Morten Lund i et mailsvar til Ritzau.

Han mener også, at kommunens virksomheder er gode til at understøtte de elever, der vælger en erhvervsuddannelse.

- I Vesthimmerland har vi en erhvervs- og virksomhedsstruktur, der både kalder på og understøtter ønsket om faglært arbejdskraft til produktions-Danmark.

- Det vil sige, at der både er fremtidsudsigter til job, og at virksomhederne står klar med åbne arme til forskellige forløb.

Mange unge fravælger erhvervsuddannelserne, fordi de ikke føler sig klar til at specialisere sig indenfor et enkelt fag. Det peger Camilla Hutters på. Hun er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole.

- De vil gerne holde mulighederne åbne i fremtiden. Det med at have en bred almenuddannelse, hvor man kan søge i mange forskellige retninger, oplever unge giver dem bedre kort på hånden, siger hun.

Hun peger samtidig på, at en del unge ikke kender nok til erhvervsuddannelserne.

Derfor synes hun, at det er "superinteressant" at se hvilke erfaringer, der kommer ud af de tre kommuners forsøg med et erhvervsrettet udskolingsforløb.

- Eleverne skal faktisk over længere tid opleve, hvad de her fag handler om. Og de skal have mulighed for at koble det til deres egne refleksioner over, hvad de gerne vil vælge og deres egne kompetencer i den forbindelse, siger Camilla Hutters.

/ritzau/

Vi skal ud af dødvandet for de midtjyske erhvervsuddannelser: Vi kommer til at mangle de faglærte hænder i fremtiden