En million danskere står uden fagforening

Godt en million danske lønmodtagere vil ikke være medlem af en overenskomstbærende fagforening.

Dermed støttes de kollektive overenskomster kun af den halvanden million, der stadig er medlem af de traditionelle fagforeninger.

Det viser en ny analyse foretaget af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos). Der er tale om medlemsflugt fra fagbevægelsen, lyder konklusionen.

I dag er fire ud af 10, svarende til 1.045.000 lønmodtagere, ikke medlem af en overenskomstbærende faglig organisation. For 10 år siden talte de såkaldte gratister kun tre ud af 10, svarende til 800.000 lønmodtagere.

En af analysens forfattere, professor Jesper Due, mener, at den faldende tilslutning til fagbevægelsen er en trussel mod den danske aftalemodel.

- Den danske model bygger på tilslutning fra kernetropperne, som er alle dem, der både er medlemmer af en fagforening og en a-kasse. Men dobbeltmedlemmerne bliver færre og færre, siger Jesper Due til Ugebrevet A4.

Professoren vurderer, at tendensen vil fortsætte i de kommende år.

- Og det udfordrer i den grad vores måde at regulere arbejdsmarkedet

på, siger Jesper Due.

Han mener, at regeringens halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og fjernelsen af fradraget for faglige kontingenter har sat ekstra fart i trafikken ud af fagbevægelsen og a-kasserne, fremgår det af Foas' rapport.

Analysen viser, at gratisterne hovedsageligt er unge, lavtuddannede mænd i den private servicesektor. Mange i gruppen har anden etnisk baggrund, og størstedelen har en politisk orientering til højre for midten.

I fagbevægelsen diskuterer man, hvordan man skal få medlemmerne tilbage.

- Vores store opgave lige nu er at få kursværdien på overenskomsterne til at stige i folks bevidsthed, siger LO's næstformand, Lizette Risgaard, til Ugebrevet A4.

/ritzau/