EU-valget: Tegn på høj lokal stemmeprocent

Borgere på Lolland-Falster er mere venligt stemt overfor EU end borgere i de større byer.
- Det hænger sammen med, at udkantsområderne har modtaget strukturfondsmidler, samtidig med at udkantsområderne også har været mere landbrugsorienterede. De har godt vidst, at EU har spillet en stor rolle i forhold til landbrugsstøtte.

Det siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, som dog pointerer, at "by-land"-konflikten ikke eksisterer i samme grad som tidligere.
- I dag er det i højere grad et spørgsmål om politiske værdier, som ligger til grund for danskerne stemmevalg, siger Kasper Møller Hansen.

Skal man tro en vælgerundersøgelse på folketidende.dk, der blev gennemført i sidste uge, så vil rekordmange borgere på Lolland-Falster stemme ved søndagens valg til EU-parlamentet.

Tidligere tiders valg til EU-parlamentet har haft en valgdeltagelse på lige omkring 50 procent, men ifølge spørgeskema-undersøgelsen på folketidende.dk, vil 89 procent af de brugere, der har valgt at svare, stemme ved søndagens valg.
- Hvis det holder stik, så vil vi se den absolut største valgdeltagelse i historien i Danmark - men det gør det næppe, lyder reaktionen fra Kasper Møller Hansen.
- Det, der sker med den slags spørgsmål, er, at de, der svarer, er interesseret i EU i forvejen. De er enten meget positive stemt overfor EU eller det modsatte. Det er typisk det, der sker med meningsmålinger på hjemmesider. Så det meget høje tal folketidende.dk's undersøgelse er ikke noget man kan forvente ved valgurnerne på søndag, siger valgforskeren.

Valgdeltagelsen til EU-parlamentet har vist sig at falde siden 1994, hvor valgdeltagelsen var 53 procent, mens den var 48 procent sidste gang danskerne gik til EU-valgurnerne.
- Det skyldes, at valget til EU-parlamentet for danskerne er et sekundært valg, og befolkningen forholder sig ikke aktivt til det valg på samme måde, som de forholder sig til eksempelvis folketingsvalg, siger Kasper Møller Hansen.

Men spørgsmålet er så, om kandidaterne bærer en stor del af ansvaret for den begrænsede interesse for EU-parlamentsvalget.

Cirka to tredjedele af brugerne på folketidende.dk mener tilsyneladende, at kandidaterne har et vist ansvar, idet de mener, at kandidaterne ikke har ført en synlig kampagne.
- Jeg synes, at kandidaterne har gjort, hvad de kunne. Det drejer sig ikke kun om kandidaterne, men også deres muligheder for at komme i medierne, og der gør de en stor indsats.
- Man skal huske på, at kandidaterne har hele Danmark at dække. Dermed nytter det ikke noget kun at føre valgkamp i deres respektive lokalområder. Kandidaterne er nødt til at være synlige i hele landet, og det gør at de ikke opleves synlige lokalt, siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge valgforskeren er folketidende.dk's brugere, der har valgt at stemme ved undersøgelsen, borgerne der har sat sig væsentligt mere ind i EU-forhold end den gennemsnitlige dansker.

Det vurderer han på baggrund af, at 71 procent af de brugere, der vil stemme ved valget på søndag, har svaret, at de på nuværende tidspunkt ved, hvilken kandidat de vil stemme på.
- Traditionelt bliver rigtigt mange stemmer flyttet i de sidste uger af en valgkamp, fordi man ikke kender kandidaterne godt nok, siger Kapser Møller Hansen.

For 62 procent af brugerne, der har svaret på undersøgelsen, betyder EU noget i hverdagen, og det skyldes ifølge valgforskeren, at en stor del af brugerne godt ved, at EU har fået større indflydelse på hverdagen i dansk politik.
- Minimum 25 procent af al dansk lovgivning kommer direkte fra EU, siger han.