Få kommuner presser problembørn

Hvis børn og unge brænder containere af, smider æg efter popstjerner eller pjækker fra skolen, kan deres kommune kræve, at de selv rydder op, begynder at gå til idræt eller passer deres skole. Den mulighed fik kommunerne sidste år med en ny lov om 'ungepålæg'.

Siden har kun 11 ud af 68 kommuner brugt de nye regler; det er sket i 21 sager. Det viser en rundspørge fra Politiken Research.

Kommunerne kan følge ungepålægget op med et pålæg til forældrene, og hvis de ikke samarbejder, kan kommunen trække i børnechecken. Det er kun sket to gange, skriver Politiken.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen er ikke tilfreds:

- Det er tudetosset, at kommunerne ikke bruger muligheden, for det handler om at gøre det tydeligt over for unge, at uacceptabel adfærd har konsekvenser, siger Martin Henriksen til avisen.

Han vil nu forlange en lovgivning, der kræver, at kommunerne i bestemte sagstyper skal give vanskelige unge et pålæg:

- Det handler om at forebygge ungdomskriminalitet, og her hjælper det ikke altid bare at snakke. Ungepålæg er ikke nogen dyr løsning, tværtimod er det jo dyrere, at de unge bliver anbragt uden for hjemmet eller ender i fængsel.

Socialminister Benedikte Kiær (K) kan ikke forestille sig, at man kan lovgive om, hvornår kommuner skal anvende ungepålæg.

- Ordningen er kun et år gammel, så det kræver nok en tilvænning. Og så er det jo heller ikke meningen, at ungepålæg skal uddeles til højre og venstre. Det er kun nødvendigt, når man ikke kan få en frivillig løsning, siger Benedikte Kiær til Politiken.

/ritzau/