Færre er tilfredse: Men du kan øge din livskvalitet med et godt naboskab

Fastelavnsfest med naboerne og deres børn kan være en af de mange hyggelige sammenkomster, der kan komme ud af at dyrke fællesskabet. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Free

Et godt og levende naboskab styrker trygheden og livskvaliteten, og mangler det der, hvor du bor, er der flere ting, du selv kan gøre.

Offentliggjort

Børn, der løber ind og ud hos hinanden. Samtaler over hækken eller på bænken i gården. Fester, deleværktøj og nogle til at vande blomsterne, når du er på ferie.

Uanset hvordan fællesskabet med naboerne ser ud, betyder det noget for os. Der er nemlig en sammenhæng mellem det gode naboskab, og hvordan vi oplever vores livskvalitet.

Det fortæller Henrik Mahncke, der som analysechef for Realdania har været involveret i flere undersøgelser af blandt andet vores naborelationer.

- Det giver tryghed at kende hinanden og øger følelsen af at høre til. Det har alle brug for.

Noget tyder dog på, at "fællesskabet siver", som analysechefen udtrykker det. Godt hver tredje af os kender kun navnene på få af vores naboer.

Tilfredsheden med naboskabet er også svagt faldende, viser Realdanias undersøgelse "Danskerne i det byggede miljø 2023".

Er du en af dem, der savner en vejfest eller bare gerne vil kende dine naboer bedre, er der flere ting, du kan gøre. Og et godt sted at starte er at begynde at hilse på dine naboer.

Ifølge Realdania er det i områder med fælles arealer, at det er nemmest at dyrke det gode naboskab. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Free

Sådan lyder rådet fra Marina Janell Søndergaard, der er afdelingschef i Democracy X og har flere års erfaring med at skabe lokale fællesskaber omkring bæredygtighed.

- Alle langtidsholdbare fællesskaber er bygget op om forpligtende relationer, så jeg vil anbefale, at man tager de indledende skridt til at lære hinanden bedre at kende, siger hun.

Andet skridt kan være at gøre noget, der viser, at du er optaget af jeres fælles omgivelser. Marina Janell Søndergaard stillede for eksempel selv blomster i sin opgang.

Næste skridt kan være at bruge nogle af de onlinefællesskaber, som findes i mange boligområder. Ofte er det en lokal facebookgruppe.

Vil du dele køkkenhavens afgrøder med dine naboer, eller mangler du et særligt søm til væggen, er det oplagt at række ud her. Det er med til at styrke relationerne.

- Selv de små handlinger kan i det lange løb være med til at samle området, siger analysechef Henrik Mahncke.

Når relationerne er ved at være på plads, er det tid til handling. Marina Janell Søndergaard foreslår, at man taler om hinandens drømme for nabolaget. Det kan for eksempel være en vejfest.

Savner du det gode fællesskab på villavejen, kan du med fordel begynde med at hilse på dine naboer. Det er første skridt til at lære hinanden at kende og forudsætningen for, at man kan skabe noget sammen. (Arkivfoto). Foto: Tobias Kobborg/Free

- Sandsynligheden for succes stiger, hvis folk bidrager med lige præcis det, de er gode til. Én er måske god til planlægning, og en anden er vild med at bage kage. Det er også altid sjovere at have nogle at dele oplevelsen med.

I Realdania anbefaler Henrik Mahncke, at man skaber nogle faste traditioner.

- Det trækker altid båndbredde første gang, men når noget er blevet etableret, er det nemmere at vedligeholde, som han siger.

Kaster du et blik på dine naboer og tænker, at I er alt for forskellige, skal du ikke give op, understreger Marina Janell Søndergaard.

- Man kan komme virkelig langt, hvis bare man er fælles om, at her vil vi hinanden. Det handler om at have øje for, hvilke ressourcer der findes i nabolaget, og de kan se vidt forskellige ud.

Hendes erfaring er, at det første "hej" er det sværeste.

- Men tilbagemeldingerne er oftest positive. Og sådan er det jo. De fleste mennesker er virkelig søde, når man lærer dem at kende.

/ritzau fokus/

Tal og tendenser for naboskab

* I 2023 svarede 26,4 procent af de adspurgte i undersøgelsen "Danskerne i det byggede miljø", at de var meget tilfredse med deres naboskab. I 2019 lå tallet på 31 procent.

* Vores fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. Er der fællesarealer, stiger chancerne for fællesskab.

* Mere end halvdelen af danskerne omgås ikke deres naboer særligt meget eller slet ikke. Det gælder især i de store byer og hovedstaden. 10,7 procent omgås meget med de fleste af naboerne.

* Lidt mere end halvdelen hjælper med at holde øje med hinandens boliger, og godt hver tredje låner ting ud til hinanden.

* Danskere, der omgås deres naboer, er samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Kilde: "Danskerne i det byggede miljø 2023", Realdania.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu