Færre får en uddannelse i yderområder

Langt til skole, ingen bogreol i hjemmet og færre uddannelser at vælge imellem.

Der kan være mange grunde til, at unge i udkantsområder stopper efter folkeskolen og ikke får en ungdomsuddannelse på for eksempel gymnasium, handelsskole eller teknisk skole, skriver 24timer fredag.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun syv ud af ti i yderområder får en ungdomsuddannelse, mens ni ud af ti gør det i hovedparten af kommunerne nord for København. Og den slags geografiske forskelle har konsekvenser, forklarer forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU:

- Førhen var "ufaglært" en værdig titel, hvis man havde et arbejde, men nu hører man til en restgruppe, hvis man ingen uddannelse har. Man bliver polariseret. Det har konsekvenser for yderområderne, fordi de i forvejen har en lavere vækst og større social slagside, siger Noemi Katznelson til 24timer.

Hun er netop i gang med at undersøge nordjyske unges holdning til ungdomsuddannelser. Indtil videre viser det sig, at traditioner og forældre spiller en afgørende rolle for de unges valg.

- Nogle forældre mener, at uddannelse er for dem i storbyerne, og at de i deres by for eksempel altid har arbejdet på værftet og skal blive ved med det. Forestillingen er, at det er bedre at tjene penge og gøre sig nyttig, og i sådanne hjem er det selvfølgelig en større overvindelse at få en ungdomsuddannelse, siger Noemi Katznelson.
/ritzau/