Fem skarpe til næstformanden i KL

Kommunernes Landsforening (KL) er lørdag kommet med et nyt sundhedsudspil "Sammen om sundhed".

Her kommer de med 41 anbefalinger til at styrke det nære sundhedsvæsen til både regeringen, kommunerne, regionerne og andre aktører på sundhedsområdet.

For der er brug for et gearskift i sundhedspolitikken, lyder det fra KL. Men hvilket slags skift drejer det sig egentlig om, spørger Ritzau næstformand Erik Nielsen.

Spørgsmål: Det lyder jo rigtig fint med et sundhedsudspil, men kan du uddybe, hvad det er, I helt konkret vil gøre for at styrke det nære sundhedsvæsen?

- Vi skal have fat i det samarbejde, som blev aftalt under økonomiforhandlingerne. Og så skal vi tage fat i de udfordringer, der er i sundhedsvæsnet i den nærmeste fremtid.

- Frem mod 2020 bliver sygehusene mere specialiseret, og borgerne får længere til sygehusene. Mange af dem er ældre kronikere, som ikke nødvendigvis behøver at komme ind til en specialist hver gang, men som i stedet kan behandles i det nære.

- Her spiller de praktiserende læger en vigtige rolle, men også sygeplejerskerne, som vi anbefaler bliver videreuddannet, så de får nogle yderligere kompetencer på det medicinske område.

- Og så skal psykiatrien styrkes med akutpladser, så der både kan samarbejdes i kommunerne og med andre aktører. Vi skal have to ben at gå på i det fremtidige sundhedsvæsen.

Spørgsmål: Det lyder som om, at der skal bruges en del penge på både at videreuddanne sygeplejersker og styrke psykiatrien. Hvor meget kommer det til at koste?

- Den nuværende regering siger, at vi de senere år har fået et par millioner, som en anerkendelse af, at der er noget at tage sig af. Men det har været nogle penge, som ville forslå som en skrædder i helvede.

- Kommunerne har hen over årene udviklet systemer, som kan hjælpe borgerne. Det er jo sådan set bare det system, som ikke er planlagt, der skal videreudvikles. Men vi ved ikke, hvor meget det kommer til at koste.

- Der må kunne frigøres noget, så man ikke skal bruge alle pengene til dyre specialister på sygehusene, som sagtens kan klares af praktiserende læger og sygeplejersker.

Spørgsmål: Kommunerne og regionerne har vel i årevis prøvet at arbejde bedre sammen. Så hvordan får man helt konkret et bedre samarbejde op at stå?

- Vi er nødt til at have et tættere samarbejde. Der er rigtig mange af de borgere, som kommer ind på sygehusene, som vi ikke kender. Og rigtig mange af dem skal sådan set ikke være der. Vi har igennem en årrække hver især stået på hver vores bastion.

- Vi må glemme de bastioner, og i stedet sætte borgerne i centrum. Vi har ikke før haft en samlet plan, og det er det, vi anbefaler. For hvad er bedst for den borger, der bor i Ringkøbing-Skjern eller på Langeland? Der skal være mere ensartede tilbud i hele landet.

Spørgsmål: Det er regionerne og regeringen formentlig også enige i. Men hvad vil I konkret gøre lige nu og her?

- En samlet plan er ret afgørende. Vi har været tilbageholdende med at komme med for mange bud for at undgå den her bastion-diskussion.

- Men vi bliver nødt til at sætte os rundt om bordet og se på, hvad der bedst for borgerne. Så vi kan blive enige om, at hele Danmark skal hænge sammen. Det bliver alt for sent, hvis vi venter til 2020.

- Vi håber, at vi kan få løst det her og forhåbentlig også få økonomien til at hænge sammen. Ellers må vi prioritere, som vi altid bliver nødt til at gøre.

Spørgsmål: Hvornår kommer borgerne i eksempelvis Ringkøbing-Skjern til at kunne mærke en forbedring i det nære sundhedsvæsen?

- Vi er i det sidste øjeblik, hvis vi skal nå det inden 2020. Det her udvalgsarbejde kan jo sagtens tage et års tid, og så vil det formentlig tage to-tre år mere. Så det er ikke noget, der bare sker hen over natten.