Revydirektør og kapelmester Mickey Pless med hustruen Lone. Foto: Jakob Poulsen
Mickey Pless: - Det øjeblik, hvor latter bliver til fællesskab, bliver jeg aldrig træt af
I artikelserien ”Sommer” fortæller en række lokale om deres sommertid. Mød i dag Mickey Pless, direktør i Nykøbing Falster Revyen.
OffentliggjortSidst opdateret
Hvad betyder dit lokalområde for dig?
- Sommeren på Lolland-Falster betyder noget helt særligt for mig. Det er den tid på året, hvor hele landsdelen summer af liv, glade mennesker og masser af gæster. Jeg er så heldig, at mit arbejde er med til at skabe oplevelser for tusindvis af mennesker, og det giver en helt særlig energi at mærke, hvordan revyen samler både lokale og feriegæster om grin, musik og fællesskab. Det er præcis den stemning, der gør vores lokalområde unikt.
Hvad håber du, at sommeren på Lolland-Falster kommer til at byde på?
- Jeg håber, at sommeren bliver fyldt med solskin, smil og masser af mennesker, der får lyst til at opleve alt det, Lolland-Falster har at byde på. Vi har fantastiske strande, skøn natur, et rigt kulturliv og nogle ildsjæle, som hver eneste dag gør en forskel. Jo flere der opdager det, jo bedre.
Hvordan kobler du bedst af, når du holder fri?
Annonce
- Når jeg endelig holder fri, kobler jeg bedst af ved vandet. En stille stund med udsigt over Guldborgsund gør underværker. Musik fylder naturligvis også meget i mit liv, men nogle gange er stilheden faktisk den bedste melodi.
Hvad vil du læse, lytte til eller fordybe dig i hen over sommeren?
- Jeg er ikke den store sommerlæser, men jeg elsker at lade mig inspirere af musik og mennesker. Jeg kan sagtens finde på at sætte mig ved klaveret og lader idéerne få frit løb. De bedste idéer opstår ofte, når man egentlig har fri.
På en regnvejrsdag: Hvilken serie, film eller podcast vil du anbefale - og hvor kan man finde den?
- Hvis vejret driller, vil jeg anbefale serien Matador. Den bliver aldrig for gammel, og den minder os om, hvor fantastisk dansk historiefortælling kan være. Den kan blandt andet streames på DR TV.
Hvilken sommermenu gør dig glad - og hvad skal der helst i glasset på en god sommeraften?
- En perfekt sommermenu for mig er forholdsvis enkel: et godt stykke grillet kød, nye danske kartofler (gerne fra Bo i Gårdbutikken), en god salat og en skøn sovs (det må vi aldrig glemme) og selvfølgelig danske jordbær med is til dessert. I glasset må der gerne være en iskold cola.
Hvor på Sydhavsøerne har du haft en særlig god feriedag eller sommeroplevelse?
- En af mine bedste sommeroplevelser på Sydhavsøerne er faktisk ikke én bestemt dag, men de mange sommeraftener i Nykøbing Falster Revyen, hvor publikum rejser sig og kvitterer med stående bifald. Det øjeblik, hvor latter bliver til fællesskab, og man mærker, at mennesker går gladere hjem, end da de kom, bliver jeg aldrig træt af.
Hvad har efter din mening været den mest positive nyhed eller udvikling på Lolland-Falster det seneste år?
Annonce
- Den mest positive udvikling det seneste år er efter min mening den optimisme, der præger området. Der sker utrolig meget, både inden for kultur, turisme og erhverv, og man mærker en tro på fremtiden. Det er en udvikling, vi skal holde fast i og som jeg ikke tror findes mange andre steder.
Hvad synes du, vi især skal glæde os til i det kommende år?
- I det kommende år glæder jeg mig især til, at endnu flere får øjnene op for Lolland-Falster som et sted, hvor man både kan opleve, bo, arbejde og investere. Vi har så meget at være stolte af, og jeg tror kun, at udviklingen fortsætter.
Hvem vil du gerne sende en sommerhilsen til - og hvad vil du sige?
- Til sidst vil jeg gerne sende en sommerhilsen til alle, der hver dag er med til at gøre Lolland-Falster til et godt sted at være - frivillige, foreningsfolk, kulturaktører, virksomheder og alle de mennesker, der møder andre med et smil. Tak fordi I er med til at skabe en landsdel med hjerte. Rigtig god sommer!
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok