Flere børn og unge får medicin mod ADHD og depression

Flere børn og unge får udskrevet medicin mod ADHD og depression.

Det fremgår af en oversigt over forbruget af såkaldte psykoanaleptika, som Danmarks Statistik tirsdag har offentliggjort.

Psykoanaleptika bruges blandt andet i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme.

Samlet set har der fra 2016 til 2021 været en stigning i antallet af danskere, der får udskrevet denne type medicin, fra 8 til 9 procent af befolkningen.

Stigningen slår især igennem hos gruppen af børn og unge.

I 2016 var det 3 procent af de 10-19-årige, der fik udskrevet denne type medicin. Det steg i 2021 til 4 procent.

For de 20-29-årige er andelen steget fra 5,4 til 7,2 procent.

ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge.

Personer med ADHD har svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter.

Mange har også problemer med at holde sig i ro.

Antallet af børn og unge, der får stillet diagnosen ADHD, har været stigende gennem årene.

Cirka 2 til 3 procent af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres ifølge ADHD-foreningens hjemmeside med ADHD, og det svarer til cirka én elev i hver skoleklasse.

Stigningen skyldes en større viden om ADHD i samfundet, og at man er blevet bedre til at stille diagnosen.

Det siger overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen, Aarhus Universitet.

- Vi er blevet bedre til at fange børn og voksne, der får ADHD, og det betyder også, at flere kommer i medicinsk behandling.

- Vi er også blevet mere opmærksom på, at ADHD ikke kun er noget, der hører til barndommen, men fortsætter op i ungdoms- og voksenårene, siger han.

Det er ifølge professoren en blanding af genetik og påvirkninger udefra, der udløser en udviklingsforstyrrelse som ADHD.

Coronaårene med nedlukning af skoler kan ifølge Per Hove Thomsen have påvirket børn og unges mentale sundhed i en dårlig retning.

- Vi har haft coronaepidemien, hvor vi har set en voldsom stigning i mistrivslen blandt børn og unge. Der er flere unge, der kommer til børne- og ungdomspsykiatrien med depression og angst, og en del er formentlig udløst af coronaperioden.

Professoren finder det positivt, at unge med psykiske lidelser kommer i behandling, men medicin alene løser ikke problemet:

- Overordnet er det godt, at de kommer i behandling. Man skal altid grundigt udrede, om der er brug for medicin. For medicin skal ikke stå alene og skal altid fungere i samspil med en anden indsats.

/ritzau/

26-årige Sara kører til Skagen og Tyskland i sin lille trehjulede knallertlastbil med oliefyr