Forskere beroliger danskerne: Der vil være nok gas til opvarmning

Skal de danskere, der opvarmer deres hjem med naturgas, fylde skabet med striktrøjer og uldsokker og - hvis de har en brændeovn - hamstre træ og hugge brænde for at være sikre på at kunne holde varmen til vinter?

Svaret er både ja og nej.

Det er enormt usikkert, hvor meget gas Danmark og resten af Europa får leveret fra Rusland de kommende måneder.

Men takket været de forholdsregler, som Danmark tager i forbindelse med den aktuelle energikrise, skal beboere i gasopvarmede huse og lejligheder ikke frygte, at de kommer til at fryse, når det bliver koldt udenfor.

Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Hele idéen med at håndtere en krise er at undgå en katastrofe. Så når vi har en energikrise, og vi har et beredskab, der kan træde i kraft, har det netop det formål at sikre sårbare forbrugere.

- Derfor mener jeg ikke, at der er nogen fare på færde i forhold til, om man kan varme sit hus op eller ej, siger Brian Vad Mathiesen.

Han henviser til den beredskabsplan, der træder i kraft ved mangel på gas.

Den indebærer blandt andet, at gashanen lukkes for cirka 50 større virksomheder, så det sikres, at der er gas nok til opvarmning af boliger og til essentielle institutioner som hospitaler og fjernvarme- og elværker.

Brian Vad Mathiesen bemærker dog, at det kan blive særdeles dyrt at varme huset op til vinter. Det samme påpeger professor Henrik Lund, som også beskæftiger sig med energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Hvad angår den enkelte husstand, som varmer op med gas, og de fjernvarme- og elværker, der bruger gas, er de prioriteret, så det ikke er dem, der i første omgang bliver rationeret. Men de bliver ramt af prisen.

- Og gassen kan blive så dyr, at de simpelthen ikke har råd eller lyst til at betale så meget for den, siger han.

Det russiske energiselskab Gazprom har allerede skruet kraftigt ned for gasleverancerne til Europa via rørledningen Nord Stream 1.

Mandag meddelte selskabet, at det på grund af reparation af Nord Stream 1 skruer leveringen af gas til Europa helt ned til 20 procent af fuld kapacitet.

Og tirsdag besluttede EU-landene så, at de vil reducere deres gasforbrug med 15 procent som en reaktion på de usikre leverancer fra Rusland. Det er noget, som både Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund bakker op om.

- Det tager tid at lave de ændringer, der gør, at man kan spare. Så derfor er det vigtigt at melde ud i tide, hvor meget de enkelte lande skal spare på gasforbruget, så de kan lægge en strategi, siger Henrik Lund.

Dogan Keles er professor og leder af Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU. Han lægger vægt på, at Danmark er bedre stillet end andre dele af Europa i forbindelse med gaskrisen.

- Jeg ser ikke den store trussel mod de danske husholdninger. Det er et større problem for det øvrige Europa, hvor man i højere grad er afhængig af gas, siger han, men påpeger, at priserne på gas stiger - også i Danmark.

Han forventer, at der for at spare på gassen både i og uden for Danmark vil blive skruet ned for radiatorerne i de private hjem.

EU har en målsætning om, at medlemslandenes gaslagre skal være 80 procent fyldt 1. november. Ifølge Brian Vad Mathiesen er 85,6 procent af de danske lagre fyldt på nuværende tidspunkt.

- Så vi ligger godt i svinget, konstaterer han.

Bliver det nødvendigt, kan Danmark blive nødt til at dele noget af sin gasbeholdning med mere trængende lande i EU som led i en solidarisk ordning.

Foruden Rusland får Danmark gas fra flere andre lande i Europa samt blandt andet USA, Qatar, Norge og Nordafrika.

/ritzau/

Tyskland mødte stor modstand sydfra i kampen for at reducere brugen af russisk gas: - Vi kan ikke påtage os et uforholdsmæssigt stort offer