Grønlandsk politiker: Sundhedskrise skal med i selvstændighedsdebat

Debatten om selvstændighed raser op til det grønlandske valg 11. marts, men på et af de store områder, som Grønland selv har overtaget ansvaret for, er der omfattende problemer.

Sundhedsvæsnet på verdens største ø er nemlig presset.

Der mangler løsninger - også på det sociale område - før Grønland sætter farten op på vejen mod selvstændighed.

Det mener Anna Wangenheim, som er politisk næstformand for det liberale grønlandske oppositionsparti Demokraterne.

- Jeg ville slet ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis vi blev en stat eller et selvstændigt land, og vi havde en befolkning, der ikke er i stand til at stå på egne ben, siger Wangenheim, der er tidligere sundhedsminister, midt i valgkampen på telefon fra Ilulissat.

Wangenheim er ikke kun politiker.

Som afdelingssygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk - det grønlandske landssygehus - har hun selv været vidne til problemerne.

De handler især om en for stor afhængighed af korttidsansatte vikarer og et stigende antal ældre med kroniske sygdomme.

Det presser de ansatte.

- Jeg oplever, at vores faggrænser konstant bliver udfordret, siger politikeren.

- Der bliver fusioneret stillinger, og presset stiger, sådan så én mand skal lave flere opgaver. Vi mærker det i det daglige.

De tusindvis af kilometer mellem de mest fjerntliggende grønlandske byer og den lille befolkning på 57.000 mennesker betyder, at sundhedsvæsnet står med særlige udfordringer.

Alligevel overtog Grønland området fra Danmark i 1992.

Ude i de små bygder må læger være klar til i højere grad at indføre små indgreb selv. Telemedicin - altså rådgivning og behandling på distancen - spiller en vigtig rolle.

Der er i alt ansat cirka 1600 i sundhedsvæsenet. Omkring 950 af dem er fastansatte, konkluderede en betænkning fra en sundhedskommission i 2023.

Folk må i høj grad hentes ind udefra.

Kommissionen konkluderer, at der mangler data på næsten alle områder, men Wangenheim er ikke i tvivl om konsekvensen af problemerne.

- I værste fald er det jo dødsfald, siger hun.

Næstformanden for kommissionen, Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus i økonomi, siger, at bemandingsproblemet fortsat er en udfordring.

- I det øjeblik, der kommer vikarer, skal de jo hjælpes på vej. En del af vikarerne er heldigvis tilbagevendende, men det er ikke det samme som at have en fast person. Det er kompliceret at drive et sundhedsvæsen på det grundlag, siger han.

Sundhedsudgifterne er over en årrække steget. Flere ældre ventes også i de kommende år at lægge pres på en økonomi, der allerede kæmper med at blive bæredygtig.

Politiker Anna Wangenheim mener, at de personer, der vil have selvstændighed meget snart, må præsentere en plan.

En af dem, der ønsker hurtig selvstændighed, er partiformand Pele Broberg hos Naleraq. Han er enig i, at sundhedsvæsnet står med store problemer. Faktisk ser han det som "sygt".

Årsagen er i hans øjne blandt andet, at krav om dansk lægeautorisation og dansk som journaliseringssprog har skabt problemer.

- De to ting har fastholdt os i en forsyningsmangel på læger i mange år. Nu har vi åbnet op for, at det er nemmere at få læger andre steder fra. Endelig er vi begyndt at komme lidt videre, siger Broberg.

Han mener, at Grønland "har taget nogle skridt, og vi mangler at tage nogle flere". Men han understreger også, at selvstændighed ikke indebærer, at samarbejdet med Danmark skal stoppe.

En række tiltag er iværksat i sundhedsvæsnet de seneste år.

I løbet af valgperioden har Grønland lempet på regler om dansk autorisation med ændring af en såkaldt fast-track-aftale.

Der er også indgået et sundhedsforlig i 2023. Det omfatter blandt andet et sekretariat til at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft. Derudover er der blandt andet fokus på psykiatri og kræftpakker.

Som det eneste parti stod Demokraterne uden for aftalen.

Partiet beskriver i sit program aftalen som en "rodebutik", der øger administrationsomkostninger. Der er brug for at anskue tingene på "en helt ny måde", lyder det.

- Sundhedsområdet er undervurderet i selvstændighedsdebatten, siger Wangenheim.

/ritzau/