Gymnasier får færre penge per elev end i Mexico

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Gymnasier og erhvervsuddannelser i Danmark ligger på en24.-plads når det handel om økonomi pr elev.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danske gymnasier og erhvervsuddannelser har færre penge per elev end gennemsnittet i OECD og lander samlet på en 24.-plads efter lande som Mexico og Slovenien, skriver Politiken torsdag.

Mens Danmark ligger over OECD-gennemsnit på en opgørelse over de enkelte landes udgifter til ungdomsuddannelser som andel af bnp, tager vi et ordentligt dyk ned ad listen, hvis antallet af elever tages med i regnestykket.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka, som rammer en pæl gennem myten om, at danske ungdomsuddannelser er forgyldte i international sammenhæng.

Tallene for, hvor mange penge per elev til lærerløn, bøger og andre udgifter institutionerne har, kommer, samtidig med at rektorer og uddannelsesledere nu skal finde ekstra 2 procent på budgetterne for at leve op til finanslovens grønthøsterbesparelser.

- Regeringens argument for at skære i udgifter til ungdomsuddannelserne er, at Danmark er placeret højt internationalt set. Det holder simpelthen ikke. Om det så er en god idé at skære på uddannelserne eller ej, er i sidste ende et politisk spørgsmål. Når man skærer i uddannelserne, får man selvfølgelig flere penge til andre ydelser - såsom ældre og sundhed - men man skærer også i det, vi skal leve af i fremtiden, og det vil sænke produktiviteten, siger Nicolai Kaarsen, der er økonom i Kraka og har lavet analysen, til Politiken.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, genkender billedet.
- Det svarer meget godt til det indtryk, vi har, når vi er rundt og se ungdomsuddannelser i andre lande. Det er ikke, fordi vi i Danmark har særligt fine forhold eller små hold, siger hun til Politiken.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at tallene ikke siger noget om kvaliteten af undervisningen.

- Det kommer helt an på, hvordan pengene bliver brugt, og hvor fokus er. Hvis vi kigger på ungdomsuddannelsesområdet, har vi siden 2008 tilført 4,5 milliarder kroner ekstra, hvor andre dele af den offentlige sektor har måttet holde for og effektivisere og omkostningsreducere, siger Ellen Trane Nørby til Politiken.