Han blev kendt for kampen mod miljøsyndere

Jens Kampmann nåede aldrig statsministerposten som sin far Viggo, men har alligevel haft en politisk karriere og en indflydelse, der er få forundt.

Onsdag den 30. marts fylder Jens Kampmann 85 år.

Med en cand.polit. fra Københavns Universitet og et medlemskab af Socialdemokratiet i bagagen blev som 29-årig i 1966 medlem af Folketinget. Det var blot fire år efter, at hans far overlod statsministeriet til partifællen Jens Otto Krag.

Jens Kampmann kan pryde sig af at være Danmarks - faktisk verdens - første miljøminister. Det blev han under netop Jens Otto Krag i 1971, omend titlen dengang lød "minister for offentlige arbejder og for forureningsbekæmpelse".

Under Anker Jørgensen fortsatte Jens Kampmann med at bestride ministerposter. Kampmann blev opfattet som intelligent og vidende. Selv om det ifølge Anker Jørgensens dagbog fra 1978 også kunne kamme over:

- Kampmanns fejl er, at han er for kvik, og at han i sin form virker for arrogant, skrev han.

Jens Kampmanns viden og skarphed bragte ham dog videre til Miljøstyrelsen, hvor han blev direktør i 1979 efter ikke at have genopstillet til Folketinget.

Som direktør i Miljøstyrelsen tog han op gennem 80'erne mange af de hårde kampe, den spirende og stadigt mere betydningsfulde klima- og miljøbevægelse skabte politisk rygvind til.

Det være sig tungmetaller i Østersøen eller at holde selskaber som Cheminova og Grindstedværket ansvarlige for deres nedgravning af kemikalier.

Som direktør i Miljøstyrelsen gjorde Jens Kampmann sig dog også uheldigt bemærket ved at have lukrative bestyrelsesposter ved siden af. Det førte til, at der måtte udarbejdes et nyt etisk regelsæt, da sagen eksploderede.

Efter over ti år på posten tog han i 1991 initiativ til investeringsfirmaet Miljø Invest, som investerede i selskaber, der arbejdede med miljøteknologi. Han stoppede som direktør i 2006.

Seneste har Jens Kampmann gjort sig bemærket for sit arbejde for en fast forbindelse over Kattegat som formand for Kattegatkomitéen. Han stoppede som formand i 2019, efter at forundersøgelserne til broen var kommet på finansloven.

/ritzau/