Han ledte EU gennem bekendte kriser

Herman Van Rompuy var EU's første præsident. I den rolle deltog han i oprydningen efter finanskrisen i 2008. Mandag den 31. oktober fylder Van Rompuy 75 år. (Arkivfoto). Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix

Selv om det er knap ni år siden, Van Rompuy gik af som EU-præsident, var centrale politiske emner de samme som i dag: økonomien i EU og sanktioner mod Rusland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis EU-toppen har brug for et godt råd til at tackle Rusland og de tiltagende økonomiske udfordringer, så kunne de måske ringe til Herman Van Rompuy.

Mandag den 31. oktober fylder han 75 år. Det er dog langtfra alderen, der kvalificerer ham til at give input til udfordringerne i EU.

Men selv om det snart er ni år siden, at Van Rompuy gik af som EU-præsident, så giver de politiske temaer fra dengang mindelser om i dag.

I 2014 blev Rusland også sanktioneret efter krigshandlinger i det østlige Ukraine og annekteringen af Krim. Og EU havde i Van Rompuys tid også kæmpet med den europæiske økonomi. Dengang var det efterdønningerne fra finanskrisen.

I dag er det høje priser på energi og høj inflation generelt, der udfordrer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel.

Med solide rødder i Belgiens flamske kristendemokrater var Van Rompuy flere gange i spidsen for at passe på pengene.

Som budgetminister i 1990'erne arbejde han sammen med den belgiske finansminister for at bringe Belgiens statsgæld ned fra tårnhøje 135 procent af bruttonationalproduktet til under 100 procent på den anden side af årtusindskiftet.

Der gik dog ikke lang tid, før Van Rompuy igen havnede i rollen som problemknuser.

I 2008 blev han bedt om at danne en regering af den belgiske kong Albert II. Det skete efter en langvarig politiske krise i Belgien, der er splittet i en fransk- og en flamsktalende del. Og det skete midt i finanskrisen.

Mens politiske modstandere kritiserede hans mangel på karisma, så Van Rompuy sin egen rolle som en mediator.

Han skulle smede uenighederne sammen til kompromisser, der var stærke nok til at bringe Belgien igennem krisen.

Den samme rolle fik han fra 2010 som den første permanente EU-præsident. Også her så Van Rompuy sig som manden i midten. Ikke med ønske om opmærksomhed, men med målet om at skaffe resultater på tværs af politiske forskelle.

Som EU-præsident beskrev han sin rolle som "hverken tilskuer eller diktator, men som facilitator".

Måske derfor blev Van Rompuy bedt om at tage endnu en periode i rollen som EU-præsident frem til 2014. I 2015 blev han udnævnt til greve af Belgiens nuværende konge, Philippe.

/ritzau/