Han oplevede Muhammedkrisen helt tæt på

Den tidligere ambassadør Bent Wigotski, som i dag er pensionist, bruger blandt andet sin fritid på at læse en bachelor i østeuropæiske studier. (Arkivfoto). Foto: Faisal Mahmood/Reuters

Det var "noget af en oplevelse" at være ambassadør i Pakistan under Muhammedkrisen, fortæller Bent Wigotski, der tirsdag den 27. december bliver 75 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stærkest i hukommelsen fra hans lange karriere som diplomat står tiden som ambassadør i Pakistan under Muhammedkrisen.

Han måtte vende snuden hjemad, fordi urolighederne simpelthen var for store.

Tirsdag den 27. december fylder den tidligere ambassadør Bent Wigotski 75 år.

Han tiltrådte posten som ambassadør i Pakistan i 2005, men blev som flere andre ambassadører nødt til trække sig ud som konsekvens af Muhammedtegningerne.

Han forlod Pakistan i 2006.

Det var "praktisk talt umuligt for ham at passe sit arbejde" i lyset af den negative opmærksomhed, som Danmark fik i kølvandet på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, lød det dengang.

- Det var noget af en oplevelse. Det var nok endnu vildere, end det blev beskrevet, siger Bent Wigotski, der i dag nyder en tilværelse som pensionist.

Fra sin karriere fremhæver han en lang række poster, som han var glad for på hver sin måde. De har alle budt på spændende og lærerige oplevelser, fortæller han.

Han var for eksempel udstationeret ved EU-repræsentationen i Bruxelles, siden i Tyrkiet, i Chile og ved Danmarks FN-mission i New York.

I løbet af sin karriere i Udenrigsministeriet var Bent Wigotski blandt andet chef for Udenrigsministeriets Flygtningekontor og chef for Borgerservice.

Her var den danske Guantánamo-fange Slimane Hadj Abderrahmane en af de mest alvorlige sager, han tog sig af.

Abderrahmane blev fængslet i december 2001 som mulig terrorist. Tre år senere blev han flyttet fra det omstridte fængsel til Danmark, hvor han blev løsladt.

Diplomaten var helt tæt på forløbet og med ovre at hente Abderrahmane hjem til Danmark.

I dag er Wigotski pensionist, og det "gælder om at holde sig i gang", som han udtrykker det. Det gør han blandt andet ved at blive klogere på østeuropæisk historie, fordi han altid har været historieinteresseret.

Siden 2019 har han læst en bachelor i østeuropæiske studier ved Københavns Universitet, og han planlægger at fortsætte med en kandidat.

Derudover ynder han at bruge tiden med sin kone, Birgit, og deres børn og børnebørn.

/ritzau/