Hver anden vil ikke betale: Men det kan blive dyrt at spare energimærke væk

Fra det mørkegrønne A til det dybrøde G afslører energimærket, hvor god din bolig er til eksempelvis at holde på varmen og udnytte energien.

Men hver anden boligejer er ikke villig til at betale for at få lavet en energimærkerapport, som ud over energimærket indeholder en oversigt over de mulige energiforbedringer, man med fordel kan lave på boligen.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Finans Danmark.

- Man kan hæfte sig ved, at betalingsviljen ikke er stor. Men man er nødt til at have sin energimærkerapport for at vide, hvor man fornuftigt kan sætte ind. Og om der er nogle lavthængende frugter, siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Hvis man ofrer de penge, kan det være, man kan få forslag til forbedringer, der kan betale sig hurtigt hjem inklusive udgiften til rapporten, siger hun.

At spare nogle tusind kroner på energimærket kan ende med at blive en dyr prioritering på den lange bane.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Bisp, som er fagekspert inden for blandt andet bæredygtighed, byggeteknik og energi hos Videncentret Bolius.

- Det kan være en fordel at vide, hvor man kan sætte ind for at forbedre sin bolig. Det gælder både privatøkonomien for den enkelte boligejer, men også hele klimadagsordenen.

- Hvis vi får lavet de rigtige energiforbedringer, skal vi ikke skrue helt så meget op for varmen i de gamle, dårligt isolerede huse, siger Henrik Bisp.

Som udgangspunkt er hans råd, at man punger ud og får lavet en energimærkerapport, hvis ens hus er bygget i starten af 90'erne eller tidligere. For så vil der sandsynligvis være gode besparelser at hente ved at følge anbefalingerne i rapporten.

Men han har også i sin tid som byggesagkyndig og energikonsulent oplevet at blive overrasket over huse, der egentlig så pæne og nydelige ud, som viste sig at være langt dårligere isoleret, end han ville have troet.

- Ejerne tænkte måske, de lå på et fint niveau. De kunne så se i rapporten, at de lå i den dårlige ende - men med nogle relativt simple indsatser kunne de nedbringe energimærket med et bogstav eller to.

Copenhagen Economics har tidligere undersøgt på vegne af Energistyrelsen, hvor meget huset stiger i værdi, når energimærket får et hak opad.

Konklusionen var, at prisen på en bolig på 100 kvadratmeter med et C-mærke er cirka 45.000 kroner højere end et tilsvarende D-mærket hus - og omkring 200.000 kroner højere end med G-mærke.

Hvis du ønsker at søge om tilskud til at lave energiforbedringer via Energistyrelsens Energirenoveringspulje, er det et krav, at du har et gyldigt energimærke. Her kan du også søge om tilskud til dit energimærke.

/ritzau/

Der er penge at hente nu: Men syv ud af ti har ikke gjort noget det seneste år