Hver tiende elev i folkeskolen møder ind til ekstra hjælp efter ferien

Når landets skoleelever fra mandag møder ind til det nye skoleår, skal en del af dem have særlig støtte i dansk og matematik.

Fremover skal de omkring ti procent af eleverne på landets folkeskoler, der har sværest ved at læse, skrive eller regne, have en ekstra hjælpende hånd.

Alle skoler skal yde den ekstra indsats, men de kan selv tilrettelægge, hvordan ekstraundervisningen skal foregå.

Det nye tiltag er besluttet af et politisk flertal i Folketinget i forbindelse med den seneste store aftale om folkeskolen.

Ifølge Ida Geertz-Jensen, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, giver det god mening at lade skolerne bestemme selv.

- Det er rigtig godt, at man rent faktisk kan se på, hvad det er for en skole og hvilke børn, man har, og hvordan det vil være bedst at gøre det.

- Er det bedst, at børnene bliver taget ud af den almindelige undervisning og får noget ekstra. Eller at man har stationsundervisning, så de her børn altid sidder sammen med en ekstralærer i klassen.

- Nogle børn vil have brug for et løft i forhold til læsning. Andre i forhold til ordforråd eller omverdensforståelse. Der kan være så meget, der spiller ind på ens udvikling i de store fag, siger hun.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dumpede 11,5 procent af eleverne i folkeskolernes 9. klasser afgangsprøverne i dansk og/eller matematik i 2023.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er der brug for en ekstra indsats.

- Det er nogle elever, vi kender godt i forvejen, men ikke alle skoler og kommuner har haft midler nok til at kunne hjælpe og støtte, siger han.

Politisk har man valgt at fordele pengene ligeligt mellem skolerne, men ifølge Claus Hjortdal er virkeligheden, at der er meget stor forskel på behovet fra skole til skole.

- Så den største udfordring bliver, at nogle steder får man ikke penge nok til at løfte opgaven, og andre steder får man for mange penge, siger Claus Hjortdal.

- Dybest set er der nok brug for en bedre økonomi i folkeskolen generelt, tilføjer han.

På 15 procent af folkeskolerne er mere end hver femte elev i 9. klasse dumpet i dansk og matematik, viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- De 10 procent svageste elever har altid vores opmærksomhed. Det er jo dem, vi i forvejen bruger læse- og ordblindevejledertimer og alt sådan noget på. Dermed ikke sagt, at der ikke skal mere til, siger Ida Geertz-Jensen.

- Men det er jo sådan, at på den ene side giver politikerne noget frihed. På den anden side stiller de krav til, hvad der skal ske. Det er modsætningsfyldt, tilføjer hun.

Aftalen om folkeskolen indeholder en række tiltag, der træder i kraft over de kommende år og som blandt andet skal give mere frihed til skolerne.

I kølvandet på aftalen har det skabt debat, at det ikke nødvendigvis skal være uddannede lærere, der varetager undervisningen af de fagligt svageste elever.

Danmarks Lærerforening kalder det i et høringssvar for "uacceptabelt".

Men undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i et interview med fagbladet Folkeskolen understreget, at der skal skrues ned for central styring.

Det er derfor "op til skolelederen, om indsatsen skal gennemføres af en lærer eller en kvalificeret pædagog", siger han.

Ifølge Ida Geertz-Jensen er det afgørende, at de fagligt svageste undervises af lærere.

- Det er klart, at når man vil give børnene noget ekstra, så er der nødt til at følge nogle ressourcer med, så undervisningen kan foretages af en uddannet dansklærer.

/ritzau/