Invasion og vildere vejr truer vores kriseværn: Minister ser mod Sverige

Politikerne på Christiansborg er ikke i tvivl.

Det er Beredskabsstyrelsens direktør, Laila Reenberg, sådan set heller ikke.

Hurtigst muligt skal der laves en politisk aftale, som forbedrer Danmarks værn mod krig og kriser.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at der bør søges mod udlandet for at hente erfaringer.

Han tænker særligt på Sverige. Men tilbage til det senere.

For hvorfor er det, at vores nuværende beredskab kræver en overhaling?

Ruslands invasion af Ukraine har forandret den sikkerhedspolitiske virkelighed og skabt et forværret trusselsbillede.

Parallelt fylder klimaforandringerne, som fører vildere vejr med sig.

De fremtidige udfordringer kan ifølge Laila Reenberg beskrives med tre udviklingstendenser.

Sådan lød det i onsdags under en åben høring på Christiansborg om beredskabet.

Første tendens handler om kriser. De har skiftet karakter og rammer på tværs af landegrænser. Coronapandemien er et eksempel.

- De seneste års kriser kendetegnes ved, at der er en stigende kompleksitet, de er langvarige, og de rammer på tværs af sektorer, sagde styrelsens direktør.

Herefter lagde hun vægt på, at "al forskning peger på, at vi bliver mødt af voldsommere og vildere vejr".

Stormfloden i oktober sidste år, som særligt hærgede den sydøstlige del af Danmark, var et varsel.

Det, der er 20-års-hændelser i dag, kan fremover ramme flere gange om året.

- Det skal vi selvfølgelig kunne håndtere, lød det.

Tredje og sidste tendens vedrører nye opgaver, som følger med det nye trusselsbillede.

Danmark skal særligt holde skarpt øje med hybride trusler.

- Vi er sårbare over for dem, og de truer med at destabilisere vores kritiske infrastruktur, pointerede Laila Reenberg.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen var inviteret til høringen for at præsentere regeringens syn på fremtidens beredskab.

Også han lagde fokus på udfordringer i forhold til hybridkrig. Der skal gives bedre information til danskerne, sagde han.

Tidligere på måneden lød det fra både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, at truslen fra russisk hybridkrig er blevet større.

Hybridkrig er et vidt begreb for både militære og ikkemilitære virkemidler. I den lave ende finder man misinformationskampagner, som bruges til at svække fjenden.

For at forberede beredskabet til skiftende globale trusler vil Troels Lund Poulsen se mod udlandet.

I starten af juni mødes han med Sveriges minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, for at have en længere drøftelse om Sveriges initiativer på området.

En styrkelse af danskernes hjemmeberedskab er vigtigt. Men det er ikke nok at udfærdige en pjece.

Det har Beredskabsstyrelsen ellers haft i tankerne i et par måneder.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at en folder er det, der gør forskellen, sagde ministeren.

Danmark er helt generelt nødt til at læne sig ind i en meget større informationsindsats, så befolkningen er bedst muligt oplyst om det, den potentielt kan komme til at opleve, lød det.

Folderen "Hvis krisen eller krigen kommer", som skal øge svenskernes hjemmeberedskab, udkom i nabolandet i 2018.

Den blev uddelt til husstande i hele landet.

Charlotte Petri Gornitzka, generaldirektør i den svenske myndighed for samfundsværn og beredskab, MSB, fortalte under høringen, at der udsendes en ny version af folderen i efteråret.

Mest på grund af den forværrede sikkerhedspolitiske situation.

Formålet er at skabe en beredskabskultur, hvor man er bevidst om sit eget ansvar, lød det.

Sverige har forstærket sit beredskab ved at have givet flere penge til det civile forsvar og gennemført omfattende strukturelle forandringer vedrørende myndighedernes rolle.

Fremtidens beredskab er det næste, som forsvarsforligskredsen skal forhandle om, efter at partierne for nylig indgik en aftale om blandt andet kvindelig værnepligt.

Troels Lund Poulsen mener, at det vil være fornuftigt at lave en aftale, som fastsætter korterevarende rammer.

Forholdet mellem det kommunale og statslige beredskab skal diskuteres. Hvem skal gøre hvad?

Desuden skal partierne drøfte, hvorvidt der er økonomi nok på området.

Forhandlingerne indledes i starten af juni, forventer ministeren.

/ritzau/

Højvande faldt sammen med meget vand i Gudenå: - Ingen ko på isen