Jagten på kamphunde er sat ind

Justitsminister, Lars Barfoed, fremlægger i dag et lovforslag, der forbyder 13 specifikke hunderacer. Forbuddet er blevet kritiseret af flere eksperter, der mener, at det er nyttesløst.

Flemming Møller, der er dyrlæge i Maribo og stedfortræder i Folketingets retsudvalg, mener også, det er beklageligt, at man skal lave sådanne restriktioner, men bakker alligevel op om forbuddet:

- Vi skal de mange overfald på sagesløse hunde til livs. Forbuddet er derfor nødvendigt for både andre folks, men også andre folks hundes sikkerhed, siger Flemming Møller.

At forbyde hunderacer er ikke noget nyt. Allerede i 1991 blev racerne pitbullterrier og tosa samt blandinger, hvor en af disse racer indgår, forbudte. Alligevel er det ikke lykkedes at holde disse racer væk fra gaden.

Ifølge Flemming Møller skyldes dette dog, at bevisbyrden indtil nu har ligget hos politiet.

- Omvendt bevisbyrde bliver en del af det nye forslag. Og det betyder, at ejeren i sidste ende selv skal bevise, at der ikke er nogen forbudte racer i hunden. I tvivlsager må domstolene dog træffe en afgørelse, siger Flemming Møller.

Han erkender dog, at det vil være stort set umuligt at undersøge, om en hund langt ude er krydset med en af de forbudte racer.

- Lige nu er stamtavler det eneste egentlige bevis, man har. Men det er klart, at politiet heller ikke kan forlange alt muligt på en hvilken som helst hund, de ser på gaden. Der kommer en række restriktioner.

Selvom lovforslaget vil give politiet en ekstra opgave i at opretholde loven, vil Flemming Møller ikke love dem en ekstra pose penge:

- Det hører til almindelig ordenshåndhævelse, og derfor kommer der ikke flere penge til det, siger han.