Jyske kommuner i top med job til ukrainere - Guldborgsund sakker bagud

Først det positive: Det er gået godt med at få ukrainske flygtninge i arbejde.

Det store flertal af dem, der er kommet til Danmark efter krigen og er vurderet klar til et job, er i beskæftigelse.

Men bag de flotte tal gemmer sig store forskelle kommunerne imellem.

Således ligger Ringkøbing-Skjern, Billund, Varde og Vejen i top, mens kommuner som Stevns, Guldborgsund og Svendborg sakker bagud, viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

I Ringkøbing-Skjern Kommune skyldes succesen især en lav ledighed, siger Marianne Gramstrup, der er afdelingsleder i Social og Integration.

- Det er gået rigtig godt, fordi vi har nogle virksomheder, der har brug for arbejdskraften.

- Samtidig er ukrainerne åbne over for at tage det arbejde, som er muligt. Nogle af kvinderne har været undervisere i Kyiv, og nu gør de rent i sommerhuse langs Vestkysten. Andre arbejder i landbruget.

Samtidig har kommunen være begunstiget af, at der også inden Ruslands invasion var ukrainere ansat både i virksomheder og landbruget.

Nogle af dem har kunnet tolke for deres landsmænd og dermed gjort det nye liv lettere.

De ukrainske flygtning har over hele landet især fundet arbejde inden for rengøring, på hoteller og restauranter og i landbrugsbranchen.

Netop landbrug er der meget af i de jyske kommuner, der står højt på beskæftigelseslisten.

- De har i forvejen også god erfaring med ukrainere, så der kan også være et samspil med netværkseffekter og et kendskab til gruppen, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i Rockwool Fonden.

Han undersøgte i 2023 ukrainernes beskæftigelse i forhold til tidligere flygtningegrupper og peger på, at der kan være mange forklaringer på de kommunale forskelle.

Når det generelt lykkes at få de nye borgere i arbejde, skyldes det dansk økonomis tilstand.

- Gruppen er kommet til Danmark i en periode med kæmpestor efterspørgsel på arbejdskraft, siger Jakob Nielsen Arendt.

I DA opfordrer vicedirektør Erik Simonsen kommunerne til at lære af hinanden.

- Der er mange kommuner, hvor det er gået rigtig godt. Men der er også pletter på kortet.

- Det kan give anledning til at spørge: Når nabokommunen har 20-30 procentpoint flere i beskæftigelse, er der så ikke noget, man kunne gøre?

DA anslår, at omkring 330 flere ukrainere kunne komme i job, hvis de lidt over 40 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet, indhenter efterslæbet og kommer op på gennemsnittet. Det ligger på 78 procent beskæftigede.

- Det er et forsigtigt mål at have. Man kunne jo også sige, at det skal lykkes at komme på niveau med de ti bedste kommuner, siger Erik Simonsen.

De ukrainske flygtninge opholder sig i Danmark under særloven. Den er blevet forlænget til marts 2025.

Hvis de til den tid skal rejse retur, vil det skabe problemer for flere virksomheder i Ringkøbing-Skjern, siger afdelingsleder i Social og Integration Marianne Gramstrup.

- Der er stadig ikke mange ledige i kommunen, så skal ukrainerne hjem, står vi over for en stor opgave med at rekruttere. Samtidig ved vi, at mange gerne vil blive, fordi de oplever, at der er brug for dem her, siger Marianne Gramstrup.

- Børnene er kommet i skole, og blandt flere af kvinderne er der et ønske om at få ægtefællen herop.

I januar var omkring 11.300 ukrainere med ophold efter særloven i arbejde i Danmark.

Det svarer til omtrent otte ud af ti af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dermed er ukrainerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den flygtningegruppe, som virksomheder og kommuner i nyere tid har været bedst til at få i beskæftigelse.

/ritzau/