Kinesisk leder med rolle i Tibetsagen

Hu Jintao bliver her ført væk fra partikongressen i oktober. En hændelse, der vakte stor international opmærksomhed, og som der stadig er spekulationer omkring. Foto: Tingshu Wang/Reuters

Tibetanske flag blev revet ud af hænderne på borgere, da han var på besøg i Danmark i 2012. Den tidligere kinesiske leder Hu Jintao fylder 21. december 80 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

I ti år var Hu Jintao som landets leder med til at trække Kina i en retning med større åbenhed over for verden og mere tolerance over for forskellige grupperinger inden for Det Kommunistiske Parti.

Kursen er en helt anden nu. Og i oktober blev han under mystiske omstændigheder fjernet fra partiets kongres.

Onsdag den 21. december bliver Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, 80 år.

Det vakte international opmærksomhed, da han blev fjernet fra partikongressen i oktober.

Siden var spekulationerne mange - for eksempel om det var en magtdemonstration fra Hu Jintaos efterfølger, præsident Xi Jinping, som har trukket Kina i en anden retning end sin forgænger.

Fra det statslige nyhedsbureau Xinhua har forklaringen lydt, at det skete på grund af helbredsproblemer.

Det er stadig uklart, hvad der er op og ned, men klart er det, at han i hvert fald først dukkede op i offentligheden igen ved en mindehøjtidelighed for landets tidligere leder Jiang Zemin i begyndelsen af december.

Den tidligere kinesiske leder Hu Jintao er i dansk kontekst måske særligt kendt for sin rolle i Tibetsagen. Det var, da han var på besøg i 2012, at en demonstration blev skjult for ham, og at betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere. (Arkivfoto). Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix

I dansk kontekst kendes Hu Jintao, som er uddannet ingeniør, måske særligt for sin rolle i Tibetsagen.

Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommissionen har slået fast, at politiet under Hu Jintaos besøg hindrede borgere i at ytre sig. Over 100 har siden fået erstatning, fordi deres menneskerettigheder blev krænket.

I hjemlandet blev der blandt andet skruet op for statskontrollen over medier og internet, da Hu Jintao var leder.

Det blev set som en reaktion på uroligheder i netop Tibet i 2008, hvor der var en række protester og demonstrationer mod den kinesiske regerings behandling af tibetanere.

I Kina er han kendt som en mand, der førte Kina igennem en periode med økonomisk fremgang, hvor landet samtidig cementerede sin status som en af verdens stormagter.

Han stod samtidig for et styre, hvor samfundet blev regeret med hård hånd, og der blev slået konsekvent ned på protester.

Privat er Hu Jintao gift med Liu Yongqing. Sammen har de to børn, hvoraf det ene er gået ind i politik ligesom sin far.

/ritzau/