Kommuner gør klar til stormfloder - flere kan ende på risikoliste
Her ses Strøby på Østsjælland, da Danmark i oktober sidste år blev ramt af en voldsom stormflod. I fremtiden ventes stormfloderne at komme hyppigere på grund af klimaforandringerne. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kommunerne opfører diger og sluser til fremtidens klima med flere stormfloder. 14 områder er udpeget til at være i særlig risiko, og listen kan udvides i år.
De danske kyster er flere gange blevet ramt af stormfloder det seneste halve år, og på grund af klimaforandringerne ventes flere i fremtiden.
Rundt omkring i byerne bygges der derfor diger og sluser for at håndtere vandet. Eksempelvis i Kolding, der har en å gennem midtbyen.
- Når den svømmer over, så går det ret galt for mange. Så vi har jo på den baggrund igangsat en række projekter, siger Merete Valbak.
Hun er chef for Miljø og Grøn Omstilling i kommunen, der i år og næste år etablerer en pumpesluse ved åen samt store bassiner i oplandet.
Kolding er 1 af 27 kommuner med et område på risikolisten over steder med stor risiko for oversvømmelser i fremtiden.
Annonce
Risikolisten tæller 14 områder, men Kystdirektoratet arbejder på en opdatering.
Der laves et nyt nationalt risikokort på baggrund af nye data og opdaterede modeller, som er et oplæg til, hvilke områder der skal på listen.
Hvis den værst tænkelige #stormflod rammer hovedstadsområdet om 50 eller 100 år, kan det ske med et havniveau, der er steget 4-5 meter + bølger, som skal lægges oveni, viser nye beregninger fra DMI og Kystdirektoratethttps://t.co/ZnMvkVM5En@kystdkpic.twitter.com/mAm100H0UP
Konstitueret kontorchef Thorsten Piontkowitz vil ikke udelukke, at der kan være flere områder på listen, når den er endeligt vedtaget i december.
- Men jeg tør ikke give et tal, hvor områderne vil ligge, eller om det især er områder, som udpeges som følge af vand fra hav eller vandløb, for det er stadig for tidligt.
Kommuner med udpegede risikoområder skal lave en risikostyringsplan for at nedbringe risikoen for oversvømmelse.
Hvert sjette år ses der så på, hvor meget den er nedbragt.
Det handler ikke kun om at bygge diger, men også planlægning. Det kan være kommunikation til borgerne, og at beredskabet er klar.
- Når vi taler om risiko, er det ikke kun sandsynlighed for oversvømmelse, men også koblet med de konsekvenser, det vil føre med sig.
- Hvis et landbrugsareal oversvømmes, er risikoen eksempelvis lavere end i en storby, fordi den økonomiske skade er en helt anden, siger han.
Flere stormfloder venter i fremtiden, og det, der i dag er 20-årshændelser, kan komme til at ske flere gange om året. Her er Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord oversvømmet i 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kolding fik et område på risikolisten i 2019, men var allerede før i gang med at sikre sig, og nu er en pumpesluse og store bassiner på vej.
Annonce
Det skal håndtere forhøjet vandstand fra fjorden og vandmasser fra store regnskyl fra markerne vestpå, som løber gennem åen.
- Det nytter ikke, at vi lukker slusen for vand fra fjorden, hvis der samtidig bare vælter vand ned gennem åen i kæmpe mængder fra oplandet.
- Så bliver badekarret hurtigt fyldt op, siger Merete Valbak.
Et andet sted med et område på listen er Nyborg Kommune, hvor man i Nyborg By især har koncentreret indsatsen om marinaen og midtbyen.
Det handler for eksempel om barrierer, som blender naturligt ind, siger Birgitte Breum Knudsen, projektleder for blandt andet klimaprojekter.
- Det kan være i form af grønne miljøer med indbygget højvandssikring, som samtidig kan fungere som rekreative områder.
Ritzau Grafik. Foto: WER/Free
I Vordingborg Kommune har man været i gang med at sikre sig de seneste ti år. Kommunen har Vordingborg By og Masnedø på risikolisten.
Kommunalbestyrelsesmedlem Anders J. Andersen (S), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, peger på, at kommunen er meget udsat.
- Vores tre købstæder, Stege, Præstø og Vordingborg, ligger ned til vandet. De risikerer at stå under vand i tilfælde af stormflod.
- Vores strandenge vil også forsvinde. Det er lavtliggende områder med høj biodiversitet, siger han.
Annonce
I kommunen har man de seneste år samarbejdet med private grundejere om kystbeskyttelse som eksempelvis en digeforhøjelse.
Et andet sted, der sættes ind, er, at risikoen for oversvømmelse tænkes ind i nybyggeri nær havnen i Vordingborg By.
Den store udfordring er dog, at sikringen er forbundet med store udgifter for både kommunen og grundejerne, siger han.
Kystdirektoratets revurdering af oversvømmelsesrisikoen ventes i høring inden sommerferien.
/ritzau/
Sådan kan Danmarks klima forandre sig
* Temperaturen stiger på grund af udledningen af drivhusgasser, der lægger sig som en dyne i atmosfæren og holder på varmen.
* Det kan ændre klimaet i Danmark. Hvordan det kan ændre sig, har DMI regnet på ud fra scenarier for den globale udledning.
* Antal hedebølgedage kan stige fra to om året i snit i perioden 1981-2010 til tre-ni årligt sidst i århundredet - år 2071-2100.
* Stormfloder vil komme 7-40 gange hyppigere, og det, der i dag er 20-årshændelser, kan ske flere gange om året.
* Der forventes stort set samme mængde sommerregn, men 30-70 procent flere skybrud, og de kraftigste bliver endnu kraftigere.
* Vinteren bliver vådere, da der ventes 19-65 procent færre frostdøgn, hvilket er med til at give mere nedbør på årsbasis.
Kilder: Miljøstyrelsen, DMI.
/ritzau/
14 risikoområder kan blive til flere
* Kystdirektoratet laver en national risikovurdering ud fra oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og hav.
* Den er baseret på historiske hændelser og mulige hændelser i dag og i fremtiden.
* Hvert sjette år udpeges de områder, hvor risikoen for oversvømmelser er størst.
* De berørte kommuner skal lave risikostyringsplaner, så potentielt store ødelæggelser undgås.
* I 2011 blev de første ti risikoområder i Danmark udpeget. I 2019 blev antallet udvidet til 14.
* Arbejdet med en opdatering af listen er i gang. Den endelige revurdering skal være vedtaget inden 22. december.