Krig og usikkerhed vil præge fejringen af 80-året for befrielsen

"I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig".

På søndag den 4. maj er det 80 år siden, at frihedsbudskabet over radioen fra London fik Danmark til at bryde ud i jubel.

Fem års tysk besættelse var slut.

Årsdagen markeres i byer over hele landet med lys-tænding, højtideligheder og gudstjenester.

Blandt andet i Mindelunden i Ryvangen i København, hvor modstandsfolk blev henrettet under krigen og ligger begravet.

Det bliver med deltagelse af statsminister Mette Frederiksen (S).

- Fred og frihed har en pris. Demokrati kræver handling. Det er 4. maj et vidnesbyrd på, udtaler hun i en pressemeddelelse.

- I 80 år har aftenen været vigtig for os danskere. I år har markeringen en særlig klang.

På Frihedsmuseet, der hører under Nationalmuseet, er historiker og museumschef David Høyer enig i, at fejringen bliver anderledes.

Befrielsesdagen vil, mener han, i højere grad end tidligere blive set i lyset af, hvad der sker rundt om i verden.

Krigen i Ukraine, truslen fra Rusland, og den usikkerhed, som den nye amerikanske præsident, Donald Trump, har skabt om USA's alliance med Europa, vil sætte sit præg.

- Jeg er født i 1974 og husker som barn og ung især 4. maj som et minde om dem, der kæmpede mod besættelsen, siger David Høyer.

- Det var en dag til ære for dem, der tog kampen for Danmarks frihed. Det var lykkedes at besejre ondskaben. Man sagde til hinanden "aldrig mere en 9. april" (den dag krigen kom til Danmark, red.).

Han peger på, at Danmark nu står et sted, som på nogle måder minder om situationen i 1940.

- Vi forsøgte at være neutrale. Vi var uden allierede, og i mange år havde vi droslet ned for vores forsvar, siger David Høyer.

En af de byer, der sætter alle sejl til på 80-årsdagen, er Fredericia. På grund af den dybe havn, sit jernbaneknudepunkt og Lillebæltsbroen spillede byen en central rolle under besættelsen

Det medførte, at modstandskampen var tilsvarende voldsom. Kort før krigens slutning blev ti frihedskæmpere dødsdømt af den tyske krigsret og ført til henrettelse 19. april 1945.

Krigens voldsomhed har siden gjort befrielsesdagen til noget særligt.

Men især de seneste år er interessen vokset, siger Anders Engelbrecht, der bor i Fredericia. Han er forfatter til bogen "Fredericia 1940-1945".

- Om det er alt det, der sker i verden, som spiller ind, tør jeg ikke sige. Men der kommer virkelig mange mennesker til foredrag om besættelsen, eller når vi på andre måder markerer besættelsestiden. Også unge.

En del af interessen, mener Anders Engelbrecht, skyldes fransk-jødiske Arlette Andersen. Efter at have overlevet udryddelseslejren Auschwitz bosatte hun sig i byen, hvor hun blev lektor på Fredericia Gymnasium.

Som pensioneret holdt hun foredrag for unge om interneringen i KZ-lejren og hendes vej tilbage til friheden.

Hun døde i 2022 i en alder af 98 og får 5. maj sin egen plads, Arlette Andersens Plads, ved siden af gymnasiet.

Også andre byer har deres "besættelseshistorie", og dem kan man dykke ned i på hjemmesiden "Danmark på film".

Her har Filminstituttet i anledning af 80-årsdagen samlet cirka 150 filmklip fra besættelsen og befrielsesdagene på et interaktivt danmarkskort.

Ifølge forskningsleder på instituttet Lars-Martin Sørensen står Danmark ved en skillevej, hvor de der kan huske og fortælle om befrielsen snart ikke længere lever.

Derfor bliver film kun vigtigere.

/ritzau/