Kronisk syge borgere fylder mere og mere på landets sygehuse

På stuerne på landets hospitaler har der de seneste godt 15 år være indlagt et stigende antal patienter med en kronisk sygdom som slidgigt, hjertesvigt og KOL.

Det viser en analyse, som er lavet af Kommunernes Landsforenings, KL, egen analyseafdeling og bragt i KL's nyhedsbrev Momentum.

Konkret viser den, at 98.000 flere kronisk syge med en eller flere af 12 udvalgte sygdomme havde hospitalsbesøg i 2021 sammenlignet med 2005. Det er en stigning på 34 procent.

Tallene bekymrer KL, og ifølge Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og borgmester i Holbæk Kommune, er der behov for bedre forebyggelse.

- Vi bruger ganske simpelt ikke samfundets ressourcer rigtigt, når så mange kommer på hospitalet, siger hun til Momentum.

En kronisk sygdom er sygdom, der ikke går væk med behandling. Det vil altså sige, at det er sygdomme, som man lever med flere år.

De sygdomme, som KL har taget med i sin analyse, er diabetes, KOL, Astma, Apopleksi, iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, leversygdom, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed og rygsygdomme.

Særligt patienter med knogleskørhed har gennemlevet en voldsom udvikling. Antallet af disse patienter, som måtte på hospitalet i 2021, var tre gange så højt, som det var i 2005.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener ligesom Christina Krzyrosiak Hansen, at der er behov for ændringer i sundhedsvæsnet.

Hun påpeger, at regeringen "om kort tid" vil nedsætte en såkaldt strukturkommission.

Det har SVM-regeringen også skrevet i det regeringsgrundlag, som blev præsenteret 15. december sidste år.

Kommissionen skal ifølge regeringsgrundlaget se på, hvordan man fremover kan organisere sundhedsvæsnet bedre.

- Her bliver det helt centralt, at vi får bundet sygehusene, almen praksis og de kommunale sundhedsindsatser bedre sammen, så mennesker med for eksempelvis diabetes og andre kroniske sygdomme, der ofte har kontakt til flere forskellige dele af sundhedsvæsnet, oplever en bedre sammenhæng i deres behandling, udtaler ministeren i et skriftelig svar til Ritzau.

- Og samtidig skal vi sikre, at det stigende antal danskere, der lever med kroniske sygdomme, kan få den nødvendige behandling i det nære sundhedsvæsen, så vi undgår, at deres sygdom forværres, og de skal forbi sygehusene.

I regeringsgrundlaget står der, at strukturkommissionen skal nedsættes inden 1. april, og at kommissionen efter planen skal afrapportere i foråret næste år.

/ritzau/

Casper er 25 år og har - foreløbig - fået to nye nyrer: Jeg har lært at acceptere, at jeg er syg